Ind til videre har vi haft nogle dejlige dage i ustyrligt smukke Costa Rica. Vitus har været lidt mærket af sin mavevirus, som han fik en dag, før vi skulle afsted, og der er også kommet en del opkastninger hernede, men ikke mere end vi har kunnet håndtere uden den store dramatik. Det mest ærgerlige har næsten været at tænke tilbage på hans mange måneder uden sygdom og hans gode humør – de ting har vi måttet undvære, og jeg må indrømme, at det selvfølgelig er hårdt ikke at se hans tilfredse smil i samme omfang. Vi håber, han snart er igennem det hele og kan få noge rigtig gode sidste dage. Som tidligere skrevet fløj vi ind til Liberia, som ligger i det nordlige Costa Rica. Det var en hel del dyrere end at flyve til hovedstaden, San Jose, men med vores børn – som seriøst ikke kan køre...

Jeg har så mange ting, jeg gerne vil fortælle om. Der er sket mange interessante ting, men der har også været et par små-udfordringer undervejs, og når det sker, er jeg virkelig dårlig til at få skrevet på bloggen… Så moser jeg li’som bare igennem, har fuldt fokus på børnene og håber på det bedste! Vi er simpelthen lige landet i Costa Rica! Tænk engang, at vi skal have lov til at opleve dette skønne land! Jeg føler mig meget heldig 🙂 Vejen hertil var dog ikke så ligetil. Vitus blev desværre ret syg natten til lørdag, og han sov stort set ikke den nat… Jeg lå sammen med ham i soveværelset – Sofia og Kim var flygtet ind på det andet værelse (med god grund), og jeg lyver ikke, når jeg siger, at han kun havde fred fra opkastninger i max 30 minutter af gangen. Det var skrækkeligt og...

Vi har lige været så heldige at have mormor og morfar på besøg i en uge. Det var nogle skønne dage, og ungerne nød det i fulde drag. I lørdags holdt vi juleaften. Meningen var, at det skulle være 110% ægte med alt hvad dertil hører, men det var ikke så simpelt endda! Faktisk har det taget mig lidt tid at finde frem til de forskellige – uundværlige – ting, som følger med en dansk jul. – I hvert fald i vores øjne 🙂 Vi har altid – så længe jeg kan huske – spist and juleaften, så det skulle vi selvfølgelig også have herovre. Problemet var bare, at jeg ikke sådan uden videre kunne gå i supermarkedet og købe en hel, fersk and. Det krævede derfor en del research online, før jeg fandt frem til et sted upstate New York, som opdrætter, slagter og leverer ænder. For et par...

Jeg er så stolt af ham! – Jeg er så stolt af os! Vi har – i dag – gennemført vores 36. session på Brain Balance i New Jersey, og jeg kunne ikke være mere glad. Mest af alt er jeg selvfølgelig glad, fordi Vitus har gjort det så godt og klaret alle sine øvelser så ufattelig flot. Men jeg er virkelig også glad for, at vi er kommet igennem 36 sessions uden nogen som helst problemer – hverken med bil, trafik eller helbred. Det er sgu også en sejr i sig selv! I dag var Vitus igennem sin “final evaluation”. Her blev hans udvikling målt i forhold til udgangspunktet for 36 sessions siden. Vi får resultatet på torsdag… Selvfølgelig er jeg super spændt på resultatet, men mest af alt er jeg bare så glad for den udvikling, jeg har set. – Jeg er så glad for den rejse, Vitus...

Vitus har alle dage været en forsigtig dreng. Han har aldrig haft brug for at kaste sig selv ud på dybt vand, og har altid haft det bedst med livrem og seler, så at sige… Før i tiden tænkte jeg ikke så meget over det. Mest af alt kunne jeg synes, det var lidt irriterende – hvorfor turde han ikke prøve mere? Hvorfor blev han så panisk angst for ting, som – i mine øjne – slet ikke burde være farlige for ham? Når jeg tænker på dette i dag, har jeg helt sikkert fået en større forståelse for Vitus’ person, og de vanskeligheder han har bakset med – og stadig en gang imellem bakser med. Med fem sanser, der konstant spiller én et puds og med en motorik, der ikke helt er, hvor den skal være – kan jeg godt forstå at “små” ting kan virke overvældende. Jeg tror...