
Det har været en ret voldsom tid. – En tid fyldt med skift og rod, flyttekasser og nye omgivelser. Vi har været meget igennem, men vi har haft styr på det. Planen har været klar, og den er blevet fuldt til punkt og prikke, hvilket i sig selv er en sejr 🙂 De sidste uger har budt på 3 fødselsdagsfester for Sofia, udflytning af vores hus i Lyngby, ophold i lækkert sommerhus i Hornbæk i 14 dage, Kims afrejse til New York, indflytning i sommerhus på Balka Strand på Bornholm… Det har været noget hektisk, MEN så længe energien er god og alle smiler, går det godt… Og dét har heldigvis været tilfældet 🙂 Dagen før børnenes og min udflytning af huset i Lyngby skulle vi lige have klaret en børnefødselsdags- OG afskedsfest for Sofias børnehave. Vi havde inviteret hele stuen til leg og frokost – 15 personer i alt,...