I’ve been wanting to share this for a while. Everything’s been kind of up in the air, but better late than never… It’s been a few months since we left New York. A lot has happened and no day passes by without me sending New York a loving thought… We spent almost three years there – on Manhattan, in Tribeca – and I’m so grateful to say that we had this very special time together as a family. We went through so much. Ups and Downs. We got to the point where we could truly call New York our home, and Vitus – who was the reason we moved there in the first place – really didn’t look back! He kept developing, kept transforming and when I look at him today, it’s hard to believe that he was ever doing bad! Honestly, I have to really dig deep to remember...

Vitus har nu gået i skole i næsten syv måneder, og i dag havde vi det første vigtige evalueringsmøde i forhold til Vitus’ individuelle uddannelsesplan – herovre hedder det en IEP (individualized educational program). Det er i denne plan, alle Vitus’ mål er noteret fordelt på områderne OT (ergoterapi/finmotorik), PT (fysioterapi), speech therapy (taleterapi) og counseling (problemhåndtering i grupper). Da Vitus startede i børnehaveklasse, kæmpede jeg hårdt for at få så meget støtte/træning til ham som muligt – og det lykkedes. Han har – siden han startede i september – fået specialundervisning inden for de fire områder 2-3 gange pr uge/pr område. I dag var vi så indkaldt til evalueringsmøde, hvor vi skulle møde alle hans forskellige lærere/trænere, og vi var selvfølgelig super spændte. Vi har løbende fulgt med i, hvordan det er gået ham, så vi vidste, at han var på rette vej – men jeg tror ikke helt,...

For nogle uger siden fik Vitus sine første karakterer med hjem. Ja, I know – lidt tidligt taget i betragtning, at han kun er 5 år og netop startet i børnehaveklasse, men sådan forholder det sig her ovre, og jeg har valgt ikke at bruge energi på sager, jeg ikke kan ændre… Faktisk får de små poder hele 73 forskellige karakterer fordelt på læsning, skrivning, matematik, samfundsfag, social/følelsesmæssig udvikling, arbejdsvaner, kunst, idræt og videnskab. De får karakterer to gange årligt; en gang efter jul og en gang før sommerferien. Selvom vi bestemt ikke går særlig meget op i karakterer, var vi selvfølgelig ret spændte på at se, hvordan vores lille knægt ville klare sig – jeg mener, han har trods alt en autisme-diagnose klistret på ryggen med temmelig mørke udsigter for fremtiden. Jeg ved ikke, hvad det er – men jeg har et ekstremt stort behov for at få at...

Ja, hvordan går det egentlig med den mad?! Det har jeg villet skrive om i lang tid, men er hele tiden kommet fra det. Nu er det tid, og jeg ville ønske, jeg kunne skrive et eller andet revolutionerende – men det kan jeg desværre ikke… Eller dvs – der er bestemt sket noget, men jeg har ikke en dreng, der sidder med sine leverpostejsmadder i spisefrikvarteret. Mine guldklumper! Umiddelbart før sommerferien fandt jeg via mit netværk frem til en spisespecialist, der gerne ville komme hos os privat og arbejde med Vitus. Hun arbejdede til dagligt på et af de mest anerkendte og specialiserede hospitaler for børn med spiseudfordringer, så kompetencerne kunne ikke blive bedre, og vi var selvfølgelige forventningsfulde og spændte. Vi valgte at gå “all-in” og fik hende til at komme tre gange om ugen for virkelig at give det et reelt shot. Hendes metode mindede meget om...

Tænk engang – nu har Vitus gået i skole i ca. 4 uger! Start kl. 8.30 og slut kl. 14.40! – Det er altså noget af en omvæltning – ikke mindst for moren… Generelt går det rigtig, rigtig fint! Hverdagen er for alvor gået i gang, og Vitus har forstået, at “det her skole” er kommet for at blive. Men sidste uge var hård… Han var tydeligt mærket af situationen, og både mandag, tirsdag og onsdag måtte jeg sige farvel til en grædende, lille dreng, når klassen marcherede ind i klasselokalet i samlet trop. Dét var ikke sjovt… Han knugede sine små arme omkring mig og fortalte mig, at han allerede savnede mig, at han syntes skolen varede i lang tid, og at han bare savnede mig! Alt imens tårerne løb med at kinderne på ham. Det skar i hjertet, og al den forfærdelige tvivl og usikkerhed skyllede ind over...