Jeg hjemsøges af en sætning, der har tatoveret sig selv på indersiden af mit kranie…

Jeg tænker ofte over den diagnose, som Vitus har fået. På en måde er den ret nedtrykkende. Den siger, at han har autisme, og at han altid vil have svært ved at interagere med andre samt forstå det sociale samspil. Dét er kernen i autisme. Og det er ved Gud en alvorlig kerne. – Hvis man ikke kan begå sig socialt i denne verden, skal man virkelig stå tidligt op, for at få et nogenlunde velfungerende liv. Det gør ondt at tænke på… Lige bagefter de nedtrykkende tanker, følger andre tanker. Tanker fulde af håb, forundring og forvirring. Mit hoved er somme tider ved at eksplodere. Og noget af det mest frustrerende er, at jeg aldrig vil få et entydigt svar, hvis jeg stiller mine spørgsmål offentligt… Jeg er allerede stødt på en masse forskellige holdninger og overbevisninger. – Og det skal man være klar på, når man åbner munden....

Når børnene leger… Og lidt billeder

Jeg har længe været dybt fascineret af Vitus, når han leger. Hans hjerne er virkelig – sikkert meget autistisk – men også ekstremt spændende! Han har den mest fotografiske hukommelse, jeg nogensinde har set hos en 2-årig, og Sofia får totalt baghjul, når det drejer sig om bogstaver, tal, former, farver og puslespil. Han kan alfabetet både på dansk og engelsk, tæller til 20 – selvfølgelig også både på dansk og engelsk, og så kan han et utal af former og farver. Jeg har før beskrevet hans puslespilsevner, og de er sådan set uændrede bortset fra, at det keder ham en smule for tiden… Han får dem ikke rigtig lagt færdig, før han mister interessen. Det nye er nu, at han har alle sine brikker oppe på sofaen – ofte 2-3 spil á 25-30 brikker – og så lægger han selve puslespillet nede på gulvet. Det er fuldstændig skræmmende og...

Fødselsdag, fremmede børn og forundring

Beundring, forundring og lykke? Tre ord der beskriver, hvordan jeg har det i dag! I dag har vi fejret Sofias fødselsdag. Hele børnehaven var inviteret, og klokken 10 åbnede vi døren for 12 små, våde mus og tre pædagoger. Vitus stormede ud til døren. Han var nysgerrig og ville se, hvem der kom ind ad døren. Han stoppede og kiggede på dem alle med store øjne. Han stod længe og observerede, mens de tog deres våde tøj af? Forud for dagen var gået en minutiøs planlægning. Der var meget at tage hensyn til! En ting var selve fødselsdagsfesten ? lækker mad, kager, slikposer osv. – Sofia skulle have den bedste dag, og selvom den del af arrangementet jo egentlig burde fylde mest, var det en helt anden del, der havde optaget mig mest… Vitus skulle have en god oplevelse! ?Det er vigtigt, at du hele tiden har et øje på...

Flere billeder…

Billedhumøret fortsætter 🙂 De er godt nok et par uger gamle, men jeg bliver så glad, når jeg kigger på dem… Hånd i hånd på vej til fodboldbanen, og Vitus skraldgrinende, mens Sofia synger. Lige nu leges der med lego og bogstavsklodser. Mon I kan gætte, hvem der leger med hvad 😉

Tid med Vitus og tid til venindehygge

Vi har været i IKEA, og det var pisse hyggeligt 🙂 Vitus nød sin tur rundt i det store center, og vi fik købt et fint lille bord med to stole, så ungerne kan hygge sig med lotteri, perler og andet. Gulvet er selvfølgelig også fint at sidde på, men nu har de et alternativ. Jeg skal ud og spise i aften, og selvom mit hoved er træt, så glæder jeg mig til at se de allerbedste veninder, som bare giver livet SÅ meget ekstra mening – også i svære tider. I går var en hård dag, i dag er en ny dag… Det er stadigvæk en voldsom proces, vi er midt i, men livet er nu smukt – næste ligeså smukt som mine børn 🙂