Mit (måske) sidste indlæg… Vigtige begivenheder og fremtidstanker

Noget siger mig, at dette godt kunne blive mit sidste indlæg. I hvert fald med den overskrift, som bloggen startede op under; Rejsen med mit autistiske barn… Fire år er der gået, siden jeg skrev det første ord… Vitus har udviklet sig fra en indelukket, farvefattig puppe til en flyvende, spraglet sommerfugl. Han flyver. Jeg kigger på. Lykkelig og lettet beskriver det ikke helt… Før jeg lukker ned, er der to ting, jeg gerne vil dokumentere her på bloggen. – Det er jo min dagbog, og jeg har lovet mig selv, at når jeg – 20 år fra nu – kigger tilbage og besøger bloggen, så skal jeg kunne finde alle de vigtige elementer fra vores “rejse”. Dagen før vi forlod New York for good, var Vitus til danseopvisning. Foran 1000 mennesker skulle han vise den dans, han havde lært uden ad i løbet af det sidste halve år. Men...

Vitus had the best first year of school in New York

I’ve been wanting to share this for a while. Everything’s been kind of up in the air, but better late than never… It’s been a few months since we left New York. A lot has happened and no day passes by without me sending New York a loving thought… We spent almost three years there – on Manhattan, in Tribeca – and I’m so grateful to say that we had this very special time together as a family. We went through so much. Ups and Downs. We got to the point where we could truly call New York our home, and Vitus – who was the reason we moved there in the first place – really didn’t look back! He kept developing, kept transforming and when I look at him today, it’s hard to believe that he was ever doing bad! Honestly, I have to really dig deep to remember...

Four fantastic days in Vancouver!

We had an amazing time in Vancouver! We landed pretty late but we got through the airport easily and quickly arrived at the hotel. We stayed Downtown Vancouver – close to everything. The first day we spent in Kitsilano Beach Park. The kids loved playing on the beach and even though it wasn’t warm enough for sun bathing in bikini or swimming we enjoyed every second. The kids made obstacle courses with branches and rocks and we had a great lunch sitting in the sand eating amazing veggie burgers made by a local organic food truck. I was very surprised by how great that veggie burger was – I am definitely going to experiment making those… Here’s a picture of the kids on the beach. It’s amazing how few things they need to have fun for hours – nature has it all! They spent a lot of time playing tic-tac-toe...

En virkelig stor sejr er i hus – denne dag er magisk!

Vitus har nu gået i skole i næsten syv måneder, og i dag havde vi det første vigtige evalueringsmøde i forhold til Vitus’ individuelle uddannelsesplan – herovre hedder det en IEP (individualized educational program). Det er i denne plan, alle Vitus’ mål er noteret fordelt på områderne OT (ergoterapi/finmotorik), PT (fysioterapi), speech therapy (taleterapi) og counseling (problemhåndtering i grupper). Da Vitus startede i børnehaveklasse, kæmpede jeg hårdt for at få så meget støtte/træning til ham som muligt – og det lykkedes. Han har – siden han startede i september – fået specialundervisning inden for de fire områder 2-3 gange pr uge/pr område. I dag var vi så indkaldt til evalueringsmøde, hvor vi skulle møde alle hans forskellige lærere/trænere, og vi var selvfølgelig super spændte. Vi har løbende fulgt med i, hvordan det er gået ham, så vi vidste, at han var på rette vej – men jeg tror ikke helt,...

Vitus’ første karakterbog

For nogle uger siden fik Vitus sine første karakterer med hjem. Ja, I know – lidt tidligt taget i betragtning, at han kun er 5 år og netop startet i børnehaveklasse, men sådan forholder det sig her ovre, og jeg har valgt ikke at bruge energi på sager, jeg ikke kan ændre… Faktisk får de små poder hele 73 forskellige karakterer fordelt på læsning, skrivning, matematik, samfundsfag, social/følelsesmæssig udvikling, arbejdsvaner, kunst, idræt og videnskab. De får karakterer to gange årligt; en gang efter jul og en gang før sommerferien. Selvom vi bestemt ikke går særlig meget op i karakterer, var vi selvfølgelig ret spændte på at se, hvordan vores lille knægt ville klare sig – jeg mener, han har trods alt en autisme-diagnose klistret på ryggen med temmelig mørke udsigter for fremtiden. Jeg ved ikke, hvad det er – men jeg har et ekstremt stort behov for at få at...