Børnene fra psyk – sådan en som Vitus…

Jeg faldt for lidt tid siden over et Facebook opslag om en dokumentar på DR1, der hedder “Børnene på psyk“. Jeg læste lidt om den og blev hurtigt fuldstændig opslugt. De tre afsnit af dokumentaren blev også hurtigt set, og jeg må bare sige, hold kæft, hvor gjorde det ondt i hjertet! Antallet af børn og unge, der kommer i psykiatrisk behandling er steget med 40% de sidste 5 år! FYRRE procent! Hold nu op altså – det er jo fuldstændig vanvittigt! Dertil kommer alle de voksne – det er næsten ikke til at rumme, at SÅ mange synes livet er svært og til tider ikke meningsfuldt. Skrækkeligt og SÅ forfærdeligt. Jeg blev simpelthen så bedrøvet og så helt igennem ked af det af at se denne dokumentarserie. Jeg hulkede mig igennem afsnittene og var fuldstændig opløst efterfølgende. Jeg synes, det er så forfærdeligt, og det gør fysisk ondt inden...

Hvordan vil Danmark tage imod os, hvis vi forlader New York og flytter hjem?

De fleste jeg møder på min vej kender Danmark for et stærkt og godt sundhedssystem. – Det gør jeg egentlig også selv, men igennem de sidste 3-4 år er denne opfattelse blevet både udfordret og også ændret. Faktisk ved jeg ikke helt, hvad jeg skal mene efterhånden… Jeg har tænkt meget på netop dette, for hvad vil der ske, hvis vi igen ønsker at bo i Danmark? Hvad vil det betyde for Vitus og hans udvikling? Hånden på hjertet – jeg kan ikke blive ved med at holde ham hjemme for at udvikle ham. Det vil JEG ikke, og det vil HAN ikke. Han skal ud i den store verden – ud og danne sig selv, opleve, føle, grine, græde, gro og udfordres. Jeg kan ikke længere leve op til de krav, han stiller. Og hvordan vil det gå med det, hvis vi flytter hjem igen? Der er ingen tvivl om, at...

Gad vide om de nogle gange tænker på Vitus?

Nogle gange kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på Vitus’ liv… – På hans forskellige oplevelser igennem sit liv… – På de mennesker han har mødt på sin vej – nogle med stor indflydelse på hans liv, andre med knap så stor indflydelse. To billeder af den samme dejlige dreng med ca 2 år imellem 🙂 Efter en meget hurtig tur forbi Sofias institution, hvor han overhovedet ikke passede ind, startede Vitus i dagpleje, da han var 1 år og 4 måneder. Vi havde fået tilbudt en plads, hvor Vitus var nomineret til 4 børn – dvs. han var det eneste barn hos den dagplejemor! Vi sagde – efter et rigtig fint møde med den pågældende dagplejemor – ja tak til tilbuddet, og Vitus startede ugen efter. Han faldt hurtigt til, men han kom aldrig rigtig i gang med at spise sammen med sin dagplejemor. Det var...

Hvorfor al den autisme?!

Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at gå særlig meget op i alt det, der ligger i fortiden… Jeg ville fokusere på fremtiden – på udvikling og potentiale, men jeg kan alligevel mærke, at det nager mig… Derfor dette indlæg. I en artikel fra 2011 – publiceret på videnskab.dk – fremgår det, at der har været en stigning i antallet af autisme-diagnoser på hele 600 % igennem de sidste to årtier. Det er intet mindre end fuldstændig vildt! Og meget tankevækkende er det, at en anden artikel – helt tilbage fra 2005 publiceret på b.dk – hævder, at ca 0,6 % af befolkningen har autisme, MEN at denne procentdel forventes at stagnere eller falde… – Det var dog meget langt fra realiteterne! I dag menes 1 ud af 50 at have autisme. Skræmmende… Intet mindre end forfærdeligt at så mange børn får en diagnose, der i bund og grund...