
Jeg har været meget stille. Meget længe. Faktisk har jeg været syg og ikke overskuet særlig meget. Men det er bare den sidste uges tid… De andre dage har jeg ikke nogen undskyldning for. Men det går godt her hos os. Vi arbejder os igennem dagene; gør det vi skal, elsker hinanden og nyder minutterne sammen. Vi forsøger at forblive på den positive vej – fokuserer på alle de gode ting, alle fremskridtene og alt det, der fungerer. Og det er meget. Vitus er en fantastisk dreng. Det kan faktisk ikke beskrives. Jeg elsker hans skønne glade væsen, hans smukke, charmerende smil og hans evige gode humør. Hans hjerne er dybt fascinerende, og han fortsætter med at overraske mig dagligt. Hans imponerende måde at tillære sig nye færdigheder på er intakt, og jeg elsker at være i hans selskab. Som I ved, er det primært sproget, der bekymrer mig. Det...