See English version at the bottom.  Vi har siden d. 28. juli 2013 haft den skønneste og mest fantastiske au pair boende hos os. Jeg husker tydeligt, da jeg – meget spændt og temmelig nervøs – ventede på hende i Københavns lufthavn en varm sommeraften for halvandet år siden… Vi havde gjort os meget umage i rekrutteringsprocessen, og havde talt med hende mange gange via Skype + vi havde talt med hendes daværende værtsfamilie i Holland. Vi havde derfor en god fornemmelse og håbede på at møde en helt særlig person. Dem som kender os ved, at det har været verdens allerstørste succes, og Reina (som hun hedder) har fra dag 1 været en kæmpe del af vores familie. Hun har ikke blot været en loyal og hjælpsom del af familien – hun har også været min nære veninde samt en urokkelig klippe for vores familie i en ekstremt hård...

Jeg tænker ofte så meget, at hele huset knager herhjemme… Hele tiden forsøger jeg at skabe mening i de ting, jeg oplever – specielt sammen med Vitus. Hvor går grænsen for, hvad børn med autisme kan?! Ofte forvirres jeg, og meget ofte giver hans diagnose slet ikke mening for mig. I bund og grund er det også fuldstændig ligegyldigt – diagnose eller ej, men jeg er åbenbart sådan indrettet, at jeg frygtelig gerne vil forstå det hele… En – til tider – frustrerende egenskab, som jeg forsøger at bruge så konstruktivt som muligt… I fredags havde jeg besøg af min skønne kusine, som for otte måneder siden fødte en smuk og dejlig datter. – Hun var selvfølgelig med, og jeg var umådelig spændt på at se Vitus sammen med en “mindreårig”. Han har – ind til videre – kun været omkring børn, der var ældre end ham selv, og jeg...

Vi tilbragte nogle fantastiske dage på Bornholm hen over nytåret. Intet stress, god mad, lækker vin, skønt selskab og dejlig bornholmsk luft 🙂 Vi var afsted med de dejligste venner og deres skønne unger, brugte skøn tid med mine forældre, og børnene hyggede sig fra morgen til aften. Det sommerhus, vi havde lejet, lå lige ved Balka strand. Her er jeg opvokset, og jeg kender området som min egen baglomme. Vi fik gået skønne ture på stranden – også selvom vejret var vådt, koldt og blæsende. Fantastisk! Vitus har altid haft en nærmest panikangst-lignende indstilling til mine forældres hund, Philippa. Philippa er en kæmpe stor golden retriever, men hun er simpelthen så god og rar, at man somme tider tror, hun er en smule “tilbage” 😉 Hun er totalt fantastisk, og der er intet ondt gemt i hende, så hans angst har uden tvivl blot stammet fra hendes gigantiske størrelse....

Ja, jeg har faktisk gået med disse sindssyge nyheder i nogle dage… – Men jeg har simpelthen ikke turdet sige det! Jeg har været bange for, at det bare var en engangsforestilling, plus jeg har ganske enkelt heller ikke fattet det – før nu… Vitus spiser!!!! – Åh for helved altså – det er så fantastisk og totalt surrealistisk! 🙂 Altså, han spiser selvfølgelig ikke 100% normalt, men han er begyndt at synke sin mad efter hver mundfuld, og DET er virkelig skelsættende hos os! Vi taler stadig blendet mad, men hey – Rom blev jo heller ikke bygget på én dag, vel? 🙂 Han flytter stille og roligt sin mad tilbage i munden, synker den og er klar til næste bid… – Ofte skal han lige mindes om at synke, og somme tider får han brækfornemmelser, men alt i alt er dette et gigantisk skridt for Vitus OG for...

I dag har været en god dag! Vi er færdige med juice-kur, og vores farmor har været forbi med skøn koreansk mad! Faktisk havde jeg ekstremt svært ved at falde i søvn i går aftes. Jeg var VIRKELIG sulten, og min hjerne kunne ikke lade være med at tænke på alle mulige afskygninger af mad… Det tog mig et par timer at slå tankerne ud af hovedet, og da jeg endelig faldt i søvn, slap jeg heldigvis for mad-drømme 🙂 Sofia har fået denne skønne hat af sin farmor. Til at starte med, ville hun ikke have den på, men nu sidder den der konsekvent – også mens hun tegner og hygger! Jeg synes, hun ser herlig ud, men er spændt på, om hun vil have den på i børnehave 🙂 Vitus har også haft en dejlig dag. Hans sprog er begyndt at udvikle sig, og han er i øjeblikket...