
I dag var vi til orienteringsdag på den skole, hvor Vitus skal starte efter sommerferien (hvis vi altså vælger den vej…). Vi kender skolen rigtig godt, for det er den skole, Sofia har gået på lige siden vi ankom. Vi var inviteret til klokken ni, og mødet ville tage ca. en time. Vi var også forberedte på, at børnene skulle være alene i deres klasseværelser, mens der ville være en info-session for forældre i auditoriet. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var lidt nervøs, da vi gik derned. Egentlig fjollet, for Vitus har jo været væk fra os mere end en time rigtig mange gange – men derfor synes jeg stadig, det er vildt, at han skal være dér – på den kæmpe skole med mere end 500 elever! Min nervøsitet hænger selvfølgelig uløseligt sammen med, at jeg også bakser med alle mine tanker omkring Vitus’ parathed, og om det...