Jeg tænker ofte på, hvad jeg gerne ville have vidst i kølevandet på den autisme-diagnose, som Vitus fik i september 2014. – Hvad havde været nyttig viden, og hvad kunne have hjulpet os endnu bedre igennem de hårde dage oven på diagnosen? Mest af alt er jeg ked af, at vores system ikke rummer flere muligheder – mere fokus på potentialet – end det gør. Vitus var igennem et hav af tests – ADOS, BAYLEY og samspilstests med os – hans primære omsorgspersoner. Han blev grundigt udredt, som de sagde. De ville være sikre, før de drog nogle konklusioner. Men i bund og grund, dragede de konklusioner på et meget bestemt grundlag. – De havde fokus på de tre hovedområder inden for autisme-spekteret; sociale færdigheder (barnet ønsker primært at være for sig selv, vil lege selv, kan ikke lide nærvær, er uvidende om andres følelser og reagerer ikke på sit navn etc.),...

Vi er på ferie. Her er enormt skønt, og begge børn nyder det helt vildt. Vi er afsted med mine forældre og min lillebror. Det er virkelig hyggeligt. Vi har været væk i 5 dage – vi har 9 dage tilbage. Men selvom man er på ferie, og virkelig har besluttet sig for at “trække stikket”, så arbejder hjernen jo ufortrødent videre… Vitus på strandtur Jeg har længe tænkt over en af de sætninger, som lægerne blev ved med at sige til mig under vores udredning på Glostrup Hospital. – “Har du set ét barn med autisme, har du set ET barn med autisme.” På det tidspunkt vidste jeg ikke rigtig, hvad de mente, men sætningen har bearbejdet sig selv i mit hoved igennem længere tid, og mest af alt, synes jeg, det er en bekymrende sætning… – Den må i bund og grund betyde, at de ikke mener, to børn...

Som om det ikke skulle være nok, at vi skal flytte til New York, har solgt huset, skal i gang med at finde en passende bolig i verdens mest komplekse boligmarked, lægge puslespillet efter d. 17. okt., hvor vi skal være ude af vores nuværende bolig, og frem til d. 1. jan., hvor vi flyver til NYC. – Vi skal også LIIIIGE have udlejet det drømmehus, vi købte for mere end et år siden, da der hverken eksisterende diagnoser eller NYC-planer. Ja, jeg ved det – det lyder helt vanvittigt, men sådan forholder det sig altså! Da min mand og jeg flyttede til Lyngby, kom vi fra Islands Brygge, og vi har ærlig talt aldrig rigtig fået hele vores hjerte med til Lyngby. Hele tiden har vi længtes efter Bryggen, så da muligheden kom for at købe et skønt rækkehus med indflytningsdato godt ude i fremtiden, slog vi til. Vi købte...

Vi har solgt vores hus! Det tog lidt tid, men nu er det solgt, og vi skal flytte! Det er helt vildt – og selvom vi har haft lidt tid til at vænne os til det, så føles det stadig overdrevet vildt… Vi har længe vidst, at vi ikke ville blive boende i dette hus, og faktisk har det stået til salg – on-off – det sidste år. Vi havde det af markedet i en 4 måneders periode, da Vitus fik sin diagnose, og jorden styrtede sammen under os, men efter vi returnerede til “virkeligheden”, var vi fortsat fast besluttede på at flytte. Så det skal vi! Handlen gik endeligt igennem i sidste uge, og alle forbehold er nu væk og kontrakten bindende. Det er fantastisk og spændende men også lidt skræmmende… – Skræmmende fordi vi ikke bare flytter over på den anden side af kommunegrænsen… – Vi rykker simpelthen over...