Hvorfor sagde vi egentlig ja til at være med i et tv-program?!

Vores jagt på det gode liv!

Så blev første afsnit af dokumentaren, som vi er del af, sendt på DR1. Det skete i torsdags, og du kan se eller gense afsnittet her.

Det var ret vildt at se sig selv på den måde – og samtidig vide, at en del andre så med… En af de ting, jeg har haft det sværest med er at være åben omkring Vitus’ spiseudfordringer. Det har som sådan aldrig været noget problem for mig at tale om det – men når jeg decideret har skullet vise nogen, hvordan det foregår, har det været svært for mig… Ved ikke rigtig hvorfor – måske fordi jeg selvfølgelig godt ved, at det vi gør er SÅ forkert… Vi fodrer en dreng på 3-4 år med en ske – om han vil det eller ej, mens han sidder og glor ind i sin iPad… Alle ved, det ikke er optimalt og alle ved, det bør ændres. Ikke desto mindre har det jo virkelig været vores eneste måde at overleve på og vores måde at holde Vitus væk fra sonden.

Jeg tror ikke rigtig, man kan sætte sig ind i, hvor svært det kan være at bryde med sådanne metoder og dårlige vaner, man VED virker, og som man VED holder ens dreng i live. Det er stadig noget, jeg kæmper med… Så ja – det er enormt blottende og sårbart at åbne sit hjem og vise det 100% råt for usødet – 100% ægte.

Vi vidste godt, at programmet selvfølgelig kunne afstedkomme en masse forskellige kommentarer –  og vi vidste godt, at vi måske også skulle lægge ører til hårde udmeldinger en gang imellem. Heldigvis har det – ind til videre – overvejende været positivt, og jeg forsøger ikke at lade mig påvirke af negative udbrud.

img_1405-kopi

Ind til videre går det meget godt på den røde løber – haha 🙂

Følg med de næste 6 uger, hvor I ud over os kan følge Nana og Sune, der gør det vi alle burde gøre mindst en gang i livet – stikker af med unger og rygsæk uden gøremål og med fokus på nærvær og bare være sammen. I kan læse mere på Nanas blog her. I kan også følge med i, hvordan det går Tina og Jens, der gerne vil bygge hus på Kreta. Det er bare ikke så ligetil, som det kunne have været. Læs mere her. Nete og Nick gør noget meget beundringsværdigt – og noget jeg sagtens kunne se mig selv i. De forsøger at skære så meget ned på deres omkostninger/udgifter, at de får frihed til at rejse mere, være mere sammen som familie. Læs mere om deres liv her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor sagde vi egentlig ja til at være med i et tv-program?!