Vitus' møde med det amerikanske land...

Vores sommer har været FOR VILD!

Ja, ærlig talt!! Vores sommer har ganske enkelt været for vild! Der er – for Vitus – sket så mange imponerende og udviklende ting, at jeg igen og igen må nive mig selv i armen og tænke – hold da op, hvor er det fantastisk at se! – Og igen og igen må jeg fortælle mig selv – jamen det kan man åbenbart godt, selvom man har autisme…

Vi lanedede fra New York mandag d. 27. juni og havde et par uger på Sjælland, før vi d. 9. juli landede på Bornholm. Her har vi så været – kun afbrudt af 6 dagen i København sammen med vores far – lige siden og bliver frem til d. 19. august. Egentlig var vejret ikke specielt godt i starten, men heldigvis fik vi næsten 2 fantastiske uger med sol og stranddage. – Og lige præcis disse stranddage viste sig at være revolutionerende… Måske havde jeg helt affundet mig med, at Vitus aldrig ville blive den helt store strandløve – og aldrig helt komme til at holde af sand. – Mit mål har egentlig bare været at vænne ham til det så godt som muligt, så han ikke ville synes, det var ubehageligt at befinde sig på en strand. Men hold da op, hvor skete der meget i da dage, vi opholdt os på Balka strand! Jeg niver stadig mig selv i armen bare ved tanken… Ikke nok med at min lille dreng blev fuldstændig komfortabel med at gå fra tæppet ned til vandet – han begyndte simpelthen selv at grave i sandet MED HÆNDERNE og lave veje til sine biler, han byggede sandslotte med store voldgrave, og han fandt endda også på at løbe ned af stranden med bare tæer uden så meget at blinke med øjnene! Det var fuldstændig fantastisk og rørende at se… Specielt når jeg tænker tilbage på, hvor meget han har kæmpet med sit ubehag, når han er blevet præsenteret for fx sand og ris… Jeg husker SÅ tydelig første gang jeg skulle i gang med vores sanseprogram og ville vise ham, hvordan han skulle rode rundt i en spand med ris… – Efter et par brækfornemmelser kastede han simpelthen op… Ud over det hele og også ned i spanden med ris… – KUN fordi han kiggede på mig gøre det – han var ikke engang i nærheden af at røre risene selv… Ja, der er godt nok sket noget siden den dag – gudsketakoglov for det!

strand

sand

Vitus og Sofia hygger sig på stranden

Derudover har Vitus altid haft et ret stramt forhold til mine forældres hund, FIlippa. Han bryder sig ikke om hende, hvilket kan have noget at gøre med, at hun – for ham – ligner en fuldvoksen isbjørn 🙂 MEN denne sommer er han blevet fuldstændig fortrolig med hende, og han forsøger sig – som Sofia – med at sætte hende på plads med kommandoer som dæk og sit. Mest af alt er det bare rart, at vi ikke skal være så forsigtige med, om Filippa lige er løs og kommer imod ham… – Før ville han decideret stivne og skrige i vilden sky – nu klarer han det i stiv arm, og kan oveni købet finde på at klappe og nusse Filippa.

hund

Vitus med sin ven Filippa

At Vitus har overvundet sin skræk for både sand og Filippa er – for mig – gigantiske ting og to kæmpe udviklingsspring. Men det stopper ikke her – han har fået mig til at slå øjnene op en masse andre gange denne sommer 🙂 Fx er han flere gange blevet malet i ansigtet, hvor han sidder fint og stille fra start til slut og glæder sig til at se resultatet. Vi har også været på helikoptertur, hvilket han tacklede med dyb ro og interesse. Under vores lille uge i København var vi både i Tivoli og Zoologisk Have. Her prøvede Vitus alle mulige forlystelser – helt som andre børn, og når jeg tænker tilbage på vores sidste besøg disse steder, har han ikke bare rykket sig – han er decideret forvandlet! De andre gange har han simpelthen været for bange til at prøve noget som helst, og han har villet hjem, før vi overhovedet kom rigtig i gang… Vitus har også været ude og ride, hvilket han alle andre gange har takket pænt nej til, og vi har været på lange gåture i skoven for at plukke kantereller, hvor Vitus har rodet rundt i mos og gamle blade… Det er SÅ fedt at opleve, og hver gang jeg benoves, beder jeg en lille bøn til, at det aldrig må stoppe, og at hans udvikling må fortsætte for evigt…

Nedenfor er lidt billeder fra alle disse skønne oplevelser:

heli

heli1

hest

tivoli

tivoli2

tivoli1

skov

Skriv en kommentar

  • Helle Nayberg

    Hej Ditte. Lige siden min kollega sendte din besked videre til mig på Facebook om, at i ønskede at bytte bolig med nogen i Roskilde, har jeg fulgt lidt med i Jers liv, selv om i ikke kender mig overhovedet og jeg ikke Jer. Fordi jeg ville finde dine kontakt oplysninger, kom jeg til at læse Jeres historie om at flytte til New York og specielt om lille Vitus. Og så er det svært ikke at følge med igen og igen. Jeg forstår, hvordan det må føles at få diagnosen autist på sit barn – det er så hårdt når alle ens drømme og forventninger bliver manet i jorden. At det så går så godt og med store fremskridt er så uendeligt dejligt at læse. Vitus er heldig at have en mor som dig og jeg er sikker på, at han vil komme rigtigt langt. Alt muligt held og lykke fra mig

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vitus' møde med det amerikanske land...