Fredag og fremskridt…

I dag er det fredag. Jeg elsker fredage. Senere skal jeg ud og spise med nogle af de allerdejligste veninder, og jeg glæder mig til at tale, hygge og grine. Der sker så meget… Hele tiden… De sidste par uger har været hårde men også enormt spændende…

I onsdags skulle Sofia med en veninde fra børnehaven hjem. De skulle lege og så videre til gymnastik. Min kæmpe store pige – altså aldersmæssigt – blev afleveret ved døren kl 18.15 efter en fuldstændig skøn og dejlig dag. De havde hygget sig. Leget, grinet og lavet gymnastik. Jeg havde tænkt på hende non-stop i de timer, jeg normalt ville have været ved hendes side… Tænkt over hvor dejligt – men også skræmmende – det er, at hun allerede er nået dertil. Legeaftaler uden mor… Hvad bliver det næste? Overnatninger uden mor? Åh Gud 🙂

Vitus har det godt. Som altid. Han er glad, sprudlende, grinende, legende, interagerende… Alt det han plejer at være… Men det er som om, han er det en lille smule mere end normalt… På en eller anden måde er han mere frisk – mere “på”. Det er fantastisk.

Vi gør en hel masse ting for at hjælpe og udvikle ham hele tiden, og sammen nyder vi hvert sekund. Som jeg før har beskrevet, har Vitus en utrolig sensitiv følesans… Han har altid været skeptisk over for genstande uden hårde overflader – vil ikke røre dem, og nægter fx at gå på græs. Dette har vi – også – haft fokus på den sidste uges tid. Jeg har købt forskelligt stof – fx pels, fjer og sådan noget brunt stof man bruger til sække. Disse stykker stof har jeg placeret rundt omkring i stuen, og så er det bandlyst at have strømper eller sko på. KUN bare tæer… Vi har selvfølgelig varme i gulvet, og der er skuet godt op. Derudover har jeg købt en masse forskellige genstande, som alle føles forskellige. Disse genstande bruger jeg til at give Vitus “massage” med flere gange om dagen. Det kan være et stykke silke – det kan være et stykke uld. Vitus elsker det, og hver gang han får en ny ble eller lige skal putte lidt, får han en omgang “massage”.

Selvom jeg stadig er skeptisk og ikke helt vil tro mine egne øjne, så har det allerede haft en stor effekt… Det er små ting – bevares – men det er ting, vi aldrig har set før.

Før det første er han blevet enormt god til at håndtere u-definerbare genstande. Han vil gerne røre dem, og jeg må fx godt placere dem på hans ben – han brokker sig ikke som før. Derudover er han – meget pudsigt – begyndt at putte ting i munden. Vi har altid joket med, at han var et nemt barn på den front. Vi skulle aldrig bekymre os om, hvad han ville putte i munden – men det er så startet nu! Lidt forsinket – men hey – bedre sent end aldrig. – Sidst var det en klump modellervoks, hvilket jeg i min vildeste fantasi ALDRIG havde forestillet mig. En sidste stor forandring er, at han er begyndt at lege med dukker. Han har altid hadet dukker – har hadet deres flagrende hår og er ofte kommet løbende – skrigende – hvis Sofia har viftet med en dukke foran ham…

Der sker også en masse andre spændende ting… En masse gode tendenser… – Men dem skal jeg lige se lidt mere af, før jeg overhovedet tør at sige det højt 🙂 Nyd fredagen derude!