Hvilken rolle spiller kosten egentlig? – Vores erfaring giver mig gåsehud…

Lørdag d. 25. oktober ændrede vi Vitus’ kost radikalt. Jeg havde længe læst stolper op og stolper ned og følte mig endelig klar. Alt for mange ting gav – sammenlagt – et billede, der var fuldstændig forkert… – Og hjerteskærende! – Kronisk hård mave, evig madlede og ingen interesse for mad, opslidende besvær med at holde vægten og alle de forbandede opkastninger (som heldigvis har været stødt aftagende det sidste års tid). Efter at have rådført mig med et par stykker samt kogt essensen ud af de utallige artikler, jeg har læst, fjernede vi de – oftest – mest problematiske ingredienser fra Vitus’ kost. Det drejer sig selvfølgelig om kasein, gluten og forarbejdet sukker. Derudover er al forarbejdet mad og E-numre bandlyst… Egentlig var øvelsen ganske nem, da vi – som I sikkert ved – stadig giver Vitus blendet mad med en ske. Min udfordring havde længe været, at jeg...

Fredag og fremskridt…

I dag er det fredag. Jeg elsker fredage. Senere skal jeg ud og spise med nogle af de allerdejligste veninder, og jeg glæder mig til at tale, hygge og grine. Der sker så meget… Hele tiden… De sidste par uger har været hårde men også enormt spændende… I onsdags skulle Sofia med en veninde fra børnehaven hjem. De skulle lege og så videre til gymnastik. Min kæmpe store pige – altså aldersmæssigt – blev afleveret ved døren kl 18.15 efter en fuldstændig skøn og dejlig dag. De havde hygget sig. Leget, grinet og lavet gymnastik. Jeg havde tænkt på hende non-stop i de timer, jeg normalt ville have været ved hendes side… Tænkt over hvor dejligt – men også skræmmende – det er, at hun allerede er nået dertil. Legeaftaler uden mor… Hvad bliver det næste? Overnatninger uden mor? Åh Gud 🙂 Vitus har det godt. Som altid. Han er...

Jeg skriver – jeg får luft… Desværre kun lidt luft

Ikke alle dage er lige fantastiske. Det siger sig selv… I dag har det været en lortedag. Intet overskud, for mange bolde i luften, kort lunte – som selvfølgelig går ud over min mand – og forvirring… Jeg kan mærke, at det der med at “lande i det” ikke er så nemt endda. Jeg ved ikke, hvad jeg havde regnet med – måske troede jeg, at vi hurtigt ville finde ud af, hvilken vej vi skulle tage og så bare suse derudaf… Sådan er det ikke. Langt fra! Der er ALT for mange ting, vi konstant skal tage stilling til og forholde os til – nogle gange så mange, at vi ikke engang kan koncentrere os om dét, det hele drejer sig om, nemlig Vitus… I dag havde jeg besøg af en fra kommunens motorik-hus. På onsdag kommer en fra Glostrup Hospital. Alle kommer de – selvfølgelig – med velmenende...

Højt humør i Hornbæk

Vi har haft en fantastisk weekend! – Eller dvs. søndag, mandag, tirsdag – men det føles fuldstændig som en dejlig weekend. Vi har været i sommerhus i Hornbæk – et rigtig luksus-sommerhus med pool, spa, bordtennis, dart, wii osv osv. Det var faktisk vores gave til min far, da han fyldte 60. – Og som om det ikke skulle være nok med en 60-års fødselsdagsgave – så havde mine forældre også deres 36. bryllupsdag, mens vi var afsted. 36 år… Sejt, beundringsværdigt, smukt… Og så er de stadig forelskede! Fascinerende og meget inspirerende! Vi ankom søndag eftermiddag, hvor alle hoppede direkte i poolen. Sofia har egentlig altid været lidt af en kylling, så jeg havde ikke de største forhåbninger til hende, men det skulle jeg have haft! – Hvor var hun sej og skøn! Alene svømmede hun rundt – med vinger selvfølgelig – og stolt som en pave. Herligt syn...

Lidt om Vitus’ første 2 år…

Jeg tænker tit på, hvordan det vil komme til at gå Vitus… Og os… Jeg tænker på, hvordan han mon vil udvikle sig? Hvordan hans senere børne-år bliver, og hvordan hans liv som teenager og voksen mon kommer til at udforme sig? Når jeg tænker tilbage på de første to år af Vitus liv, fyldes jeg med varme, glæde, bekymring og meget stærke følelser. Det har allerede været en forunderlig rejse fyldt med masser af udvikling, masser af kvalitetstid og masser af kærlighed… – Imellem os alle fire vel og mærke! Det har været hårdt og dejligt, og jeg glæder mig til fremtiden. Da Vitus blev født, skreg han uafbrudt i over en time… Jeg ved ikke, hvad der stak ham, men han var tydeligvis ikke klar til at blive pillet ud af min mave og komme ind i denne verden… Han var imidlertid ekstremt hurtig til at sutte og...