Berlin tur/retur… Og et lille besøg på månen :-)

Jeg har været i Berlin! Sikke en skøn tur! 5 tøser, ingen børn, hygge, god mad, shopping og afslapning! Faktisk var det en del mere fantastisk, end jeg havde turdet håbe på! Før afgang fyldte det enormt meget, at jeg skulle være væk fra børnene i 2 dage, men jeg må ærligt indrømme, at jeg NØD det… Selvfølgelig savnede jeg de små banditter, men det var på en god måde… – Og da jeg var hjemme igen, blev det gode savn yderligere forstærket af, at de havde haft nogle dejlige og – selvfølgelig – vellykkede dage herhjemme. Win win 🙂

En veninde og jeg skulle køre derned. Resten af holdet tog flyet. Egentlig ville vi også gerne have fløjet, men da vi skulle booke rejsen, ville jeg gerne have den fleksibilitet, der er forbundet med at have en bil… – Måske jeg blev nødt til at køre hjem af den ene eller den anden grund… Ja, ja – måske en smule over-bekymret, men sådan er jeg altså…

Fredag formiddag satte vi os i bilen og susede der ud af. Det var en fed følelse, og da vi kørte fra borde i Puttgarden og satte kurs mod Berlin, føltes det skønt! Efter ca 45 minutters kørsel, ser vi det første skilt til Berlin… Problemet var dog, at hverken vores GPS eller det kort, jeg havde printet ud med ruten, ville have os til at dreje af… Vi besluttede at følge vores GPS, og vi kom da også fint til Berlin efter ca 3 timer og 45 minutter. De andre var ankommet nogle timer før os, så de havde allerede set en del af byen. Vi ankom lige til spisetid – helt perfekt, og efter en kort tur med den Berlinske undergrund fandt vi aftenens restaurant liggende under en bro. Vi var blevet fortalt, at den kunne være svær at finde, og at de bestemt ikke skiltede med deres eksistens. Dette til trods var jeg nærmest rystet over at en stor, grå metaldør virkelig VAR indgangen til denne lækre og trendy restaurant og bar! Ydmygt måtte vi banke på den store metaldør, hvorefter en lille luge blev skubbet til side, og et øje kom til syne bag glasset. Manden åbnede hurtigt døren og lukkede os ind… – Nærmest på den der måde, jeg husker fra Narnia – hvor faunen lukker menneskene ind i huset, mens den fokuserer på, at INGEN ser det… Meget gennemført koncept, og lige bortset fra det faktum, at man måtte ryge inden for, var stedet perfekt! Vi havde en fantastisk aften med lækker mad, drikke og en masse hygge.

Lørdag stod vi op i ordentlig tid, spise morgenmad og tog afsted ud i byen. Dagen var helliget shopping! Vi havde en dejlig dag med skiftende udslag på træthedsbarometeret ovenpå fredagens udskejelser. Men heldigvis faldt disse træthedsudbrud aldrig samtidig for os alle, så vi holdt ud helt frem til kl 18. Efter et par timers søvn, tog vi ud i byen igen. Vi skulle spise på en god restaurant som mindede enormt meget om MASH. – Gode bøffer, lækkert tilbehør og skøn vin. Aftenen forløb stille og roligt – ingen natklub – og vi lå i vores senge ved 1.30 tiden. Inden jeg faldt i søvn, indtastede jeg morgendagens destination i min telefons GPS – dette kunne kun gøres, mens jeg var online, så for at spare roaming-afgift, tænkte jeg, at det var en smart ting at gøre… Så huskede jeg det…

Efter skøn morgenmad og en tur til muren samt Checkpoint Charlie, forlod vi Berlin. Destinationen var sat og vi susede derudaf. Trafik var der ikke meget af, så køreforholdene var optimale. Efter et par timers kørsel, taler vi lidt om, at de byer vi kører forbi – samt selve vejen – ikke minder om den vej, vi kørte på vej derned… Vi studser ikke nærmere over det, og husker hinanden på, at vi jo – allerede efter ca 45 minutters kørsel mod Berlin – kunne have kørt en anden vej. Der havde jo været et skilt til Berlin, men vi havde valgt at køre en anden vej… Der var sikkert bare to forskellige veje…

Efter yderligere en halv times kørsel – og mere end 300 km – ser jeg et skilt til Sassnitz… SASSNITZ! Egentlig kender jeg ikke Sassnitz, men jeg ved, at der går en færge til Bornholm (ja, man er vel bornholmer…), og som udgangspunkt tænkte jeg: “Det er IKKE godt…”. Med hamrende hjerte beder jeg min veninde tjekke den destination, jeg – halvfuld og enormt træt – havde indtastet midt om natten… Hun bliver vild i øjnene, og hendes toneleje får mit hjerte til at hamre endnu mere. Hun siger: “SKAT – du har stavet Puttgarden forkert!!!! Du har skrevet det med ét t og med t i garden…” OMFG!!! Jeg husker det nærmest som om, mit blod frøs til is, og jeg fik det decideret fysisk dårligt… Hvordan kunne jeg være SÅ dum?! Og hvordan kunne jeg overhovedet finde på, at indtaste en så vigtig destination midt om natten efter 4 glas vin?! Følelsen inden i var virkelig ikke rar! – Jeg hadede mig selv og var SÅ flov over, at jeg havde hevet min elskede veninde med i faldet… “Slå roaming til og indtast den rigtige destination”, siger jeg og havde i min vildeste fantasi ikke regnet med den form for realiteter, der ville ramme os… Min skønne veninde indtaster hurtigt det rigtige navn – PUTTGARDEN – og bliver helt stille… Efter hvad der føles som evigheder taler hun til mig… “Skat… Der er 3 timer og 42 minutter til Puttgarden…”, siger hun… Dén melding var ikke bare prikken over i’et – det var en decideret mavepuster… En gigantisk lammer lige på skulderen, et knytnæveslag lige i fjæset, et snotklat lige i panden… TÆNK at jeg lige havde kørt ca 300 km i den forkerte retning! TÆNK at vi – lige der – efter 3 timer i bilen, lige så godt kunne indstille vores hjerner på at starte forfra – altså forestille os, at vi præcis dér – lige ved Sassnitz – i “virkeligheden” kører ud af Berlin… Åhhhhh – hvor var det bare et SKIDT øjeblik, og åhhhhh hvor kan jeg – heldigvis – ikke huske, at jeg har været SÅ dum særlig mange gange før… Det var forfærdeligt – men heldigvis gik der ikke længe, før vi mindede hinanden om, at det trods alt “bare” var 3 timer af vores liv… OG alle var i live 🙂

Da vi – langt om længe og med nærmest eksploderede blærer – kører ombord på færgen i Puttgarden, er vi trætte, sulte og mest af alt EKSTREMT tisse-trængende. Vi havde forsøgt at nå en bestemt færge, hvilket heldigvis var lykkedes, men det havde betydet, at der ikke var tid til en tisse-pause. Faktisk var det så slemt, at vi seriøst overvejede vores tomme kaffekopper, men jeg måtte droppe det, da det virkede umuligt mens jeg kørte 🙂

Efter en tur på toilettet, fik vi lidt mad, og jeg sad for første gang og slappede lidt af. Min hjerne havde været på ekstremt overarbejde – først en bommert af dimensioner og derefter 3,5 times ekstra kørsel i mørke. Puha – dejligt at det hele endte godt, OG at vi trods forsinkelse nåede hjem, så vi kunne sige godnat til og kysse på vores børn…

Her – 2 dage efter hjemkomsten – kan jeg godt se det morsomme i det. – Men det kunne jeg ved GUD ikke, da vi var et kvarter fra Sassnitz! – Hvad sker der også for, at der er en by, der hedder PUTGARTEN, som ligger ca 3,5 timer fra Berlin – nogenlunde samme afstand som dumme PUTTGARDEN og også nordpå… Åh ja, åh ja – alt i alt havde vi en dejlig tur, og jeg gør det meget gerne igen. – Altså ikke det der med ukritisk at indtaste en vigtig destination natten før afgang, men jeg tager hjertens gerne på roadtrip igen. Allerhelst med samme veninde… Hvis hun altså tør 🙂