Vitus’ fødselsdag – sikke en dejlig dag!

I lørdags blev Vitus 5 år! – Og sikke en fantastisk dag, vi havde. Vi havde planlagt det helt store – totalt amerikansk og ALL IN! Mindre kunne selvfølgelig ikke gøre det 🙂 Gæsterne var inviterede til kl 14, og kl. 13.55 stod vi klar med Minions pyntet lokale, facepaint, ballondyr og lagkage. Vitus var totalt i hopla og blev simpelthen SÅ glad, hver gang en ny gæst meldte sin ankomst. Det var en fornøjelse at se, hvor meget han nød det, og hvor meget han gik op i at få leget med alle sine venner – både dem fra skolen men også vores private venner og hans venner fra dans. Noget af det jeg har tænkt allermest over siden i lørdags er, hvor nemt det er blevet at være til fest – til alting – med Vitus. Jeg mindes, hvor hårdt det kunne være for nogle år siden, og...

Vitus’ første dag i den store, rigtige skole…

I dag var vi til orienteringsdag på den skole, hvor Vitus skal starte efter sommerferien (hvis vi altså vælger den vej…). Vi kender skolen rigtig godt, for det er den skole, Sofia har gået på lige siden vi ankom. Vi var inviteret til klokken ni, og mødet ville tage ca. en time. Vi var også forberedte på, at børnene skulle være alene i deres klasseværelser, mens der ville være en info-session for forældre i auditoriet. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var lidt nervøs, da vi gik derned. Egentlig fjollet, for Vitus har jo været væk fra os mere end en time rigtig mange gange – men derfor synes jeg stadig, det er vildt, at han skal være dér – på den kæmpe skole med mere end 500 elever! Min nervøsitet hænger selvfølgelig uløseligt sammen med, at jeg også bakser med alle mine tanker omkring Vitus’ parathed, og om det...

Tvivlen nager mig dybt ind i hjertet…

Jeg ved ikke, hvad det er, men nogle gange får jeg simpelthen så stærke fornemmelser for noget, at jeg næsten ikke kan tænke på andet. Jeg bliver ganske enkelt sat ud af spillet, og må hellige mig den fornemmelse fuldt ud for at undersøge, om det er noget, jeg skal rette ind efter, eller om det ikke nødvendigvis har “hold i virkeligheden” (lige nu). Sådan en fornemmelse fik jeg for nogle dage siden: jeg ved ganske enkelt ikke, om jeg tror på, at Vitus er klar til at starte i kindergarten efter sommer! Der er ingen tvivl om, hvor langt han er kommet, og hvor meget han har udviklet sig. Det er fantastisk, og det er der aldrig nogen, der vil kunne tage fra os – men jeg er virkelig i tvivl om næste skridt. – Det er der nogle forskellige grunde til. For det første synes jeg stadig, det...

Vores artikel i Femina

For et par uger siden blev der bragt en artikel om os i Femina. Vi havde fornøjelsen af at have besøg af Birgitte, som er freelance journalist bosat i New York. Det var en virkelig god oplevelse, og vi havde en lang, hyggelig snak omkring rigtig mange temaer i forhold til Vitus og vores flytning til USA. Du kan læse online versionen her. Vi fik også taget nogle billeder af den super dygtige Jonas, og jeg vil faktisk gerne dele nogle af dem med jer her. Jeg synes, Jonas har formået at fange nogle skide-gode stemninger, og specielt synes jeg, at lyset og omgivelserne gør billederne helt fortryllende. Hvad synes I? 🙂       

Børnene fra psyk – sådan en som Vitus…

Jeg faldt for lidt tid siden over et Facebook opslag om en dokumentar på DR1, der hedder “Børnene på psyk“. Jeg læste lidt om den og blev hurtigt fuldstændig opslugt. De tre afsnit af dokumentaren blev også hurtigt set, og jeg må bare sige, hold kæft, hvor gjorde det ondt i hjertet! Antallet af børn og unge, der kommer i psykiatrisk behandling er steget med 40% de sidste 5 år! FYRRE procent! Hold nu op altså – det er jo fuldstændig vanvittigt! Dertil kommer alle de voksne – det er næsten ikke til at rumme, at SÅ mange synes livet er svært og til tider ikke meningsfuldt. Skrækkeligt og SÅ forfærdeligt. Jeg blev simpelthen så bedrøvet og så helt igennem ked af det af at se denne dokumentarserie. Jeg hulkede mig igennem afsnittene og var fuldstændig opløst efterfølgende. Jeg synes, det er så forfærdeligt, og det gør fysisk ondt inden...

Store Amerika – du er for vild – og snart skal Vitus starte i børnehaveklasse!

Meget kan man sige om dette land… Amerikas Forenede Stater. Og meget har vi oplevet i den relativt korte tid, vi har boet her. Men når vi koger det hele ned og fokuserer på, hvorfor vi valgte at pakke vores liv ned i otte store kufferter og tage dem med over på den anden side af Atlanten, ja – så må vi bare konkludere, at det har været DET HELE værd… Og mere til! Vi flyttede for at få bedre behandlingsmuligheder til vores autistiske søn. Vi flyttede for at være i “can do” mentaliteten, og vi flyttede, fordi vi ønskede at investere os selv – og alle vores ressourcer – i vores barn. Jeg vil ikke sige, vi var ambitiøse… Og jeg vil ikke sige, at Danmark er et lorteland, der ikke har forstand på en skid. Vi ville bare noget andet! – Noget virkelig radikalt andet, og det lod...

Vores allerførste “forældre-lærer samtale”… Om Vitus!

Når man har børn, er forældre-lærer samtaler en almindelig del af livet. Man kommer på besøg i børnehaven, i skolen og taler kort om, hvordan det går med barnet. Vi har af gode grunde aldrig været til en forældre-lærer samtale omhandlende Vitus. I hvert fald ikke indtil i mandags… Som nogle af jer ved, var jeg enormt meget i tvivl for et par måneder siden, da Vitus skulle starte i pre-school. Skulle jeg fortælle lærerne om hans historie? Skulle de vide alt om Vitus, for at kunne hjælpe ham bedst muligt? Eller ville det være bedst, hvis jeg ikke sagde noget, så de kunne møde ham så fordomsfrit som muligt? Jeg gjorde mig rigtig mange tanker om dette, men besluttede faktisk i sidste ende ikke at sige særlig meget… Selvfølgelig skulle de vide, at Vitus har problemer med at spise; at han kun spiser suppe, og at man godt lige...

Vitus og maden – NU er det NU…

Jeg har det virkelig ikke godt med det… Ja, undskyld mig, men jeg er seriøst hunderæd over at skrive dette indlæg. Mest af alt fordi jeg har aftalt med mig selv, at NU er det NU! Ved at skrive dette indlæg, forpligter jeg mig 110% til at gå helhjertet ind i det næste projekt – at få Vitus i gang med at spise på en ny og bedre måde. Men andre ord – at få Vitus til at spise selvstændigt og uden angst. Det er virkelig svært for mig at sætte ord på, hvad det gør ved mig, når snakken falder på dette emne; Vitus og mad. Det virker helt irrationelt og skørt – og det er det også – men det er også sandheden. Der bor uden tvivl en angst i Vitus, som jeg mærker meget tydeligt. – Og der bor uden tvivl en angst i mig, som Vitus...

Synet – den vigtigste sans!

Den vigtigste af alle sanser er syns-sansen. Faktisk stammer hele 80% af alle sanseindtryk fra øjnene, så når Brain Balance fortæller, at syns-sansen er den vigtigste i forhold til at fungere normalt, så tror jeg på det. Igennem vores forløb hos Brain Balance brugte vi hver dag tid på at lave forskellige øvelser for synet. Det er ikke noget, der tager specielt lang tid at gøre, men det skal gøres – hver dag. De øvelser vi lavede var følgende: 1 – Wide-eye stretch. Til denne øvelse bruger man en ting, som barnet skal kigge på og følge med øjnene, uden at hovedet bevæger sig. Øjnene skal følge tingen som vist på billedet, og holde fokus på genstanden i 3 sekunder i hver af de 8 positioner. 2 – Near-far focus. I denne øvelse skal man også bruge en ting, som barnet skal holde øjnene på ca 15 cm fra ansigtet. ...

Hvad gjorde Brain Balance programmet for Vitus?

Jeg skylder jer en mere detaljeret beskrivelse af Vitus’ møde med Brain Balance. Det er efterhånden lidt tid siden, han blev færdig med sit program – men som med alt andet, har jeg det bedst med at vente nogle dage, før jeg fortæller vidt og bredt om noget – tænk hvis det nu ikke er kommet for at blive… Umiddelbart før jul kørte vi vores sidste tur til New Jersey, og på et hyggeligt møde med Vitus’ træner igennem tre måneder, fik vi en omhyggelig tilbagemelding på hans udvikling. Nogle af de forandringer, der blev mest tydelige, var mine egne besvarelser. Før vi påbegyndte programmet og ved programmets afslutning, skulle jeg besvare en lang række spørgsmål om Vitus’ adfærd. – Nogle gange kan det nemlig (åbenbart) være enormt svært at huske, hvordan situationen var for bare få måneder siden! På et af områderne; “does your child worry a lot?” havde...

Eksisterer autisme om 50 år, eller er det blevet udryddet?

Der sættes i øjeblikket fokus på autisme på DR. Jeg er flere gange i løbet af de sidste dage stødt på små klip eller artikler omhandlende autisme på DRs facebookside, og jeg følger interesseret med i de kommentarer, der skrives under hver publicering. Vi ved, at der hver dag forskes enormt meget i årsagen til autisme – hvorfor bliver nogle børn autistiske? Hvad er det, der sker i hjernen? Ingen er enige om dette, men mange forskere mener, at de nok skal knække koden en dag. – Og hvis koden bliver knækket, og forskerne finder ud af, hvad der forårsager autisme – ja, så vil man højst sandsynligt kunne forudsige autisme, måske påvirke det og eventuelt ændre det. Spørgsmålet er bare – er det en god ting, eller en skidt ting? Jeg er egentlig ret splittet i mine tanker og har svært ved at finde ud af, hvad jeg egentlig...

Nogle gange bliver forskellen på dengang og i dag meget tydelig!

Nogle gange er tingene meget tydeligere end andre. Nogle gange bliver det fuldstændig klart, hvor langt min lille mand egentlig er kommet i løbet af det sidste år. I dag var sådan en dag – en skøn dag virkelig! Vi var på Children’s Museum of the Arts som ligger en kilometer fra vores lejlighed. Et fint sted, der ligger så tæt på os, at det kun tager os 5 minutter i vores wanna-be Christiania cykel at komme dertil. Vi besøgte også stedet for præcis ét år siden, og hvor kan det dog tydeliggøre tingene, når man sådan får opsat et konkret referencepunkt! Da vi besøgte stedet for et år siden, husker jeg, at det faktisk var en rigtig positiv oplevelse. Vitus var tilpas, og han ville gerne deltage i de forskellige kreative aktiviteter. På det tidspunkt var det dét, der var succeskriteriet. – At han ikke blev ukomfortabel, og at han gerne ville...