Hvilken rolle spiller kosten egentlig? - Vores erfaring giver mig gåsehud...

Alenetid med stort A!

Jeg skal til Berlin! – Jeg skal på tøsetur, og det er helt vildt! Vi tager afsted fredag formiddag og kommer hjem igen søndag tidlig aften. Jeg har aldrig været i Berlin, så det – at jeg skal afsted – er vildt på mere end én måde… En ting er, at jeg aldrig har været i Berlin! De fleste jeg kender – som har været der – siger, at det er en absolut fantastisk by med alverdens seværdigheder og andet godt. En anden ting er, at jeg skal være sammen med nogle skønne tøser fra morgen til aften – lækker mad, god vin og hygge. MEN det vildeste er og bliver, at jeg skal være væk fra de allervigtigste, allerhøjest elskede små mennesker!! DET er vildt. Det har jeg ikke prøvet før – højest én overnatning, og det har været rigeligt…

Men selvfølgelig skal jeg afsted, og selvfølgelig glæder jeg mig! Også selvom jeg garanteret kommer til at savne de små basser alt for meget. Heldigvis har vi arrangeret det således, at Vitus’ og Sofias kusine kommer på besøg sammen med sin far. De får en fantastisk weekend med masser af hygge og leg. Det er rigtig rart for mig at vide, når jeg fredag formiddag pakker bilen og suser derudaf.

Når man er så meget sammen med sine børn, som jeg er, kan det næsten være angstprovokerende at skulle være væk i mere end et par timer. På den anden side ved jeg, hvor vigtigt det er, at jeg kommer lidt væk og puster ud engang imellem. Det er sundt at savne! – Det siger jeg i hvert fald altid til Sofia, når hun – med store bedende øjne – kigger på mig og siger, at hun kommer til at savne mig, når jeg putter hende. “Det er sundt at savne skat – så finder man nemlig ud af, hvem man virkelig elsker. Og kærlighed er det bedste, der findes i hele verden”…

Gudskelov har ungerne verdens bedste far. De får den skønneste weekend med masser af kærlighed og forkælelse. De kommer sikkert slet ikke til at savne mig!

Nå – nu til den egentlige pointe med alt det her skriveri! Jeg har brug for jeres hjælp! – Hvad skal vi se i Berlin? Hvor skal vi spise? Hvor skal vi danse? Hvor skal vi drikke vin? Jeres tips modtages meget gerne – også meget gerne de tips, jeg slet ikke selv havde overvejet at spørge efter! På forhånd tusind tak! 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvilken rolle spiller kosten egentlig? - Vores erfaring giver mig gåsehud...