Hvilken rolle spiller kosten egentlig? – Vores erfaring giver mig gåsehud…
Lørdag d. 25. oktober ændrede vi Vitus’ kost radikalt. Jeg havde længe læst stolper op og stolper ned og følte mig endelig klar. Alt for mange ting gav – sammenlagt – et billede, der var fuldstændig forkert… – Og hjerteskærende! – Kronisk hård mave, evig madlede og ingen interesse for mad, opslidende besvær med at holde vægten og alle de forbandede opkastninger (som heldigvis har været stødt aftagende det sidste års tid).
Efter at have rådført mig med et par stykker samt kogt essensen ud af de utallige artikler, jeg har læst, fjernede vi de – oftest – mest problematiske ingredienser fra Vitus’ kost. Det drejer sig selvfølgelig om kasein, gluten og forarbejdet sukker. Derudover er al forarbejdet mad og E-numre bandlyst… Egentlig var øvelsen ganske nem, da vi – som I sikkert ved – stadig giver Vitus blendet mad med en ske. Min udfordring havde længe været, at jeg ikke kunne finde nogle gode – og lige så kalorieholdige – alternativer til ost og fløde. – Hvorfor ved jeg egentlig ikke, for det har selvfølgelig vist sig at være ganske nemt.
I dag består Vitus’ kost primært af linser, kikærter, bønner, ris, kylling, fisk, æg, diverse grøntsager – primært broccoli og sødekartofler, frugt, soja- eller kokosfløde og gode olier. Han spiser stadig 6 gange i døgnet og stadig ca. 100 g. pr. gang. Kaloriemæssigt er indholdet i den nye mad nogenlunde det samme som før – måske en lille smule højere. Ud over kosten er vi også begyndt at give Vitus forskellige vitaminer og mineraler, som vi knuser og giver ham sammen med frugtmos. Derudover får han dagligt en teske fiskeolie – også blandet i frugtmosen.
Efter ca. 2-3 dage begyndte vi at kunne se en forskel på hans afføring. – Ja, undskyld de kommende detaljerede beskrivelser, men jeg er nødt til at “dokumentere” det! Afføringen forvandlede sig stille og roligt fra at være knoldet, hård og meget ildelugtende til at være normal – helt uden knolde og knap så uudholdelig. I princippet lignede det noget, han burde kunne komme af med selv, men desværre voldte det ham fortsat store problemer at klare det hele selv. – Han skulle stadig hjælpes med at komme af med sin afføring – dog var det tydeligt, at han ikke havde ondt – imens det stod på – længere.
I dag skete det så! Vitus’ klarede det helt selv og hele to gange! Hans lille indvendige system har efterhånden ændret sig fra at være totalt ikke-fungerende til faktisk at klare hele processen selv! Jeg ved godt, det lyder totalt absurd at være glad for noget så simpelt, men for os er det virkelig et gigantisk skridt! – Et skridt hen imod en mere og mere velfungerende dreng, der ikke skal fyldes med medikamenter for at kunne fungere.
Vitus’ vægt har næsten altid været kilde til bekymringer. I hvert fald siden den dag, han begyndte at kaste op – fredag d. 31. august 2012… Faktisk husker jeg hans allerførste opkast, som var det i går. Vi skulle afsted til Bornholm dagen efter – vores dejlige oldemor fyldte nemlig 80 år. Det er helt underligt at tænke på, hvor uvidende og usårlige vi stadig var på det tidspunkt… Der er sket lidt siden!
Nå, tilbage til vægten… – Ofte har jeg stået hos lægen – med bankende hjerte og koldsved – og stirret på digitalvægtens tal, mens jeg lynende hurtigt har forsøgt at udregne, hvor galt det stod til. – Og ofte har vi fået at vide, at vi altså måtte forsøge at give ham lidt ekstra mad! Hele tiden har det været en kamp… – Først at få maden i ham, dernæst at holde maden i ham men mest af alt at se kiloene komme på sidebenene.
Siden lørdag d. 25. oktober 2014 – altså præcis 23 dage – har Vitus taget ca. 650 g. på! – Det er ca 30 g. om dagen! Til dem der ikke har noget folhold til børn og vægt, kan jeg sige, at det er ganske meget. Babyer skal – i den periode hvor de tager allermest på – øge vægten med ca. 200 g. pr. uge – Vitus har holdt et gennemsnit på ca. 210 g. om ugen de sidste 3 uger… Det er sgu vildt… – Og meget tankevækkende! Tænk hvis vi – igennem de sidste godt 2 år – har proppet vores elskede dreng med fødevarer, han 1. ikke har kunnet optage i sin lille krop 2. ikke har kunnet holde ud og derfor har kastet op igen? Det er nærmest uudholdeligt at tænke på, og jeg må gang på gang minde mig selv om, at vi i stedet skal glæde os over, at det lader til, at vi har fundet en af årsagerne til hans dårlige trivsel…
Vi er glade! – Mest af alt er jeg bare så lykkelig på Vitus’ vegne… SÅ mange forandringer på bare 3 uger… Jeg får gåsehud og beder, håber – og tror på – at det fortsætter!
Kære Ditte m. familie
Jeg er kusine til din mor,- og moster Gerdas datter.
Jeg har med mine søstre talt om lille Vitus, og Aase, min storesøster, som er alternativ behandler, nævnte, at der på Harward University i USA er skrevet afhandlinger om, at forkert kost hos små børn netop kan udløse autisme. Vi blev enige om, at jeg skulle skrive til jer om dette,- og nylig hjemkommet fra en lang ferie læser jeg så, at i er på sporet. Det er godt at læse ! Nu har jeg ikke læst alt hvad du har skrevet på jeres vej, men det kunne være, at i ikke er bekendt med disse artikler og kunne have lyst til at læse dem, eller måske er der en behandler i KBH, som er inde i det og kunne besøges ? Jeg håber, at i kan bruge denne lille note, og måske kan Aase hjælpe med at finde frem til en vidensbank om dette. De bedste hilsner, Lene