Mor men også lærer og træner…

Hjernen er en imponerende størrelse! Det har jeg selvfølgelig altid vidst, men egentlig ikke tænkt så meget over før… Jeg tænker lidt mere over det nu. Med en autisme-diagnose følger også en anderledes hjerne. Rigtig unfair, men desværre en realitet…

Jeg kan huske, at jeg – da vi fik diagnosen – tænkte enormt meget over det med hjernen… Hvornår begyndte Vitus’ hjerne at udvikle sig anderledes? Og hvorfor? Ville man kunne se det på en scanning – ville det være en decideret hjerneskade? Ville man kunne træne hjernen op igen, præcis som man har læst om med mennesker, der fx får en hjerneskade senere i livet? Mange af spørgsmålene kunne jeg ikke få besvaret under vores møde… Måske var Vitus’ hjerne allerede blevet anderledes inde i min maven… Måske var det sket under fødslen… Måske var det først efter fødslen – måske han blev født med anlæg for autisme og senere udviklede handicappet… Frustrerende, uklart og enormt mange ubesvarede spørgsmål, der gjorde mig usikker og bange. Sådan havde jeg det i mange uger efter diagnosen, og jeg kan stadig forsvinde ind i den verden… Lægerne forklarede, at det højst sandsynligt heller ikke ville være muligt at se noget på en hjernescanning, så hele spørgsmålet, om Vitus’ hjerne forblev konfust og forvirrende, fortvivlende og uforståeligt…

Siden diagnosen har jeg læst en masse om hjernen. – Og uanset hvor jeg leder, kommer jeg frem til den samme konklusion; Hjernen kan trænes og udvikles hele livet igennem. Udviklingspotentialet er stort – specielt for helt små børn og igen i de tidlige teenageår. Mange forskere er enige om, at hjernen kan trænes på en måde, der gør det muligt for raske celler at overtage de funktionerne, der er udfordrede. Det lyder fascinerende men også aldeles plausibelt. – Jeg tror på det… Jeg tror så meget på det, at jeg ikke kan finde en eneste grund til ikke at gå ned af præcis dén vej… Min intuition fortæller mig, at Vitus har et enormt potentiale – det er svært at forklare, og jeg er sikker på, at de fleste forældre har det på denne måde. Måske præcis af denne grund, hjælper vi ofte vores børn en smule mere insisterende med bestemt lektier, hvis de volder problemer for vores børn. Sådan har jeg det også – her er det bare ikke den klassiske form for lektier…

Lad os nu antage, at hjernen rent faktisk er så klog, at ovenstående kan lade sig gøre. – Hvordan kan det så være, at man ikke – i det offentlige – tilbyder at sætte ind på dette område? Her taler jeg både i forhold til autisme, men også ADHD, tourettes syndrom og andre udviklingsforstyrrelser. Hvorfor begrænses det offentlige tilbud til – på pædagogisk vis – at tage sig af og passe på sit barn med særlige udfordringer? – Selvfølgelig skal vi tage os af vores børn – det er så indlysende, som noget kan være – det skal vi uanset udfordringer eller ej! Men hvorfor bliver vi ikke anbefalede at hjælpe vores børn til størst mulig udvikling? Hvorfor får vi at vide, at vi skal koncentrere os om at være forældre – ikke lærer eller træner for vores barn?

Jeg skriver ikke dette indlæg for at angribe nogen – jeg tænker blot højt… Og jeg kan ærlig talt ikke forstå, at det ikke engang bliver nævnt, når man er i et behandlingstilbud ovenpå fx en autisme-diagnose. Hva’ nu hvis det kunne hjælpe? Hva’ nu hvis det kunne give Vitus nogle kompetencer, han ellers ikke ville have? Hva’ nu hvis det kan hjælpe Vitus til et bedre og mere selvstændigt liv uden en masse støtte i sit voksenliv? Jeg forstår det ikke… Og ja – det kan da godt være, at det ikke vil have nogen effekt på Vitus – det må tiden vise, men hvorfor skulle vi ikke prøve det?

Som jeg hele tiden har sagt – og efterhånden skrevet en del gange i forskellige indlæg – så er Vitus aller øverst i hierarkiet. Det er ham – og kun ham – der bestemmer, hvad vi skal gøre, og hvad vi ikke skal gøre. Trives han, er han glad og tilfreds, og hjælper det hans udvikling, kan jeg vitterligt ikke se, hvorfor jeg ikke BÅDE skulle være mor, lærer og træner. Jeg er helt sikker på, at jeg – og andre forældre for den sags skyld – kan mestre alle roller! Og jeg garanterer, at Vitus får både omsorg, kærlighed, støtte og hjælp i sin lange rejse ud i livet på jagt efter uanede muligheder…