Nogle gange bliver jeg SÅ frustreret - åh altså...

Nogle gange bliver forskellen på dengang og i dag meget tydelig!

Nogle gange er tingene meget tydeligere end andre. Nogle gange bliver det fuldstændig klart, hvor langt min lille mand egentlig er kommet i løbet af det sidste år. I dag var sådan en dag – en skøn dag virkelig!

Vi var på Children’s Museum of the Arts som ligger en kilometer fra vores lejlighed. Et fint sted, der ligger så tæt på os, at det kun tager os 5 minutter i vores wanna-be Christiania cykel at komme dertil. Vi besøgte også stedet for præcis ét år siden, og hvor kan det dog tydeliggøre tingene, når man sådan får opsat et konkret referencepunkt!

Da vi besøgte stedet for et år siden, husker jeg, at det faktisk var en rigtig positiv oplevelse. Vitus var tilpas, og han ville gerne deltage i de forskellige kreative aktiviteter. På det tidspunkt var det dét, der var succeskriteriet. – At han ikke blev ukomfortabel, og at han gerne ville deltage… Dette succeskriterie har selvfølgelig – helt naturligt – forandret sig og udviklet sig til at være noget andet, men det kan være rigtig svært at se en forandring, hvis man ikke opstiller helt konkrete mål.

Faktisk har der været opstillet enormt mange mål på Vitus’ vegne, og i de sammenhænge har han altid vist en flot udvikling – fx. med vores hjemmetræningsprogram i Lyngby og nu her med vores Brain Balance program, men nogle gange er det bare virkelig fedt at se en forskel i den virkelige verden – der hvor livet lives, og der hvor vi bruger al vores tid.

For et år siden husker jeg tydeligt, at det efter lidt tid blev for meget for Vitus. Det var ikke fordi han brød sammen eller noget – han rummede det bare ikke så godt efter en lille times tid. Kim og jeg måtte på skift sidde med ham i en stor hal – væk fra alle de andre børn, væk fra aktiviteterne. Når jeg tænker tilbage var det helt klart et udtryk for, at han var mættet. – Mættet af lyd, lys, lugt, berøring – ja, bare mættet af stimuli. Han havde brug for at trække sig tilbage, få ro…

Det er en ret anden Vitus, vi har med her et år efter. Der er virkelig sket meget med ham – det må jeg sgu indrømme. Og selvom jeg ofte har svært ved at huske, hvordan det egentlig var – hvor svært det var, så gør en oplevelse som den i dag – hvor der er et helt klart og tydeligt referencepunkt – at jeg virkelig bliver glad, stolt, lykkelig og meget, meget fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden.

Vitus elskede det! Han hyggede sig, var med til sanglege, legede med slim (som han ikke i sin vildeste fantasi havde rørt ved for et år siden), han malede, han drejede i snurretop – han hyggede sig SÅ meget, og ikke på et eneste tidspunkt blev det for meget for ham. Han var glad hele vejen igennem, engageret, interesseret og i balance. Det var så hyggeligt og meget dejligt at være vidne til. Det var også en fantastisk øjenåbner – for selvom jeg udemærket godt ved, hvor langt Vitus er kommet, så er det nu meget rart at få dette bekræftet af ægte oplevelser!

Jeg har sat lidt billeder ind nedenfor.

cma cma2

Jeg tog selvfølgelig også billeder sidste år – og her bliver det faktisk ret tydeligt, at der er sket en hel masse – døm selv 🙂

cma1 cma3

1 kommentar

  • Mormor

    Der er jo tydeligvis en KÆMPE stor forskel! De ‘nye’ billeder viser en Vitus med glade øjne, og selv grebet omkring penslen har udviklet sig! SÅ dejlige billeder af både Sofia og Vitus. ❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nogle gange bliver jeg SÅ frustreret - åh altså...