At cykle på Manhattan – ohhhhhh my lord!

For nogle uger siden fik vi leveret femte medlem af familien – ladcyklen! Jeg elsker den, og den har allerede gjort vores liv meget sjovere og meget mere mobilt. Vi har faktisk været ret mange steder efterhånden, og ungerne elsker den. De bliver ikke køresyge, og får dejlig røde kinder.

Hver tirsdag går jeg til terapi med Vitus hos en synke-specialist. Det ligger på 38. gade – dvs et pænt stykke fra Tribeca, hvor vi bor. For at være præcis – en 6-7 km. (Og hvis man ikke kører den direkte vej, kan det sagtens blive længere…) I starten tog jeg en taxa, men det var rent ud sagt temmelig belastende! – Ofte var der kø, og ofte gav denne irriterende kø-kørsel anledning til kvalme hos Vitus, hvilket bestemt ikke kan anbefales, når man skal til en session hos sin synke-specialist…

Så jeg tænkte – smart – jeg tager da bare cyklen! Det kan ikke være så svært, og hvis jeg bare kører i god tid, kan intet gå galt… Men oh my lord!!

For at forberede mig så meget som muligt, havde jeg på forhånd undersøgt cykel-sti-nettet her på Manhattan. Ja – det findes faktisk, meeeen i praksis fandt jeg hurtigt ud af, at det var mere udfordrende end som så… Mere om det senere…

Første gang vi tog cyklen, kørte vi i rigtig god tid. Vi havde ca 1 time og 10 minutter til at tilbagelægge de 7 km, og jeg havde valgt en rute jeg i hvert fald kendte de første 4-5 km. af vejen. – Jeg ville køre op ad West Street, som løber langs Hudson (og som løber lige ved siden af vores bolig), og så ville jeg på et tidspunkt krydse over Manhattan – ja, faktisk helt over til den anden side, da hospitalet ligger ved 2nd Avenue og altså helt over på østsiden af Manhattan. Jeg ved ikke hvorfor – men umiddelbart havde jeg åbenbart ikke den store tiltro til de cykel-sti-kort, jeg kunne finde på nettet…

OH my godness, siger jeg bare! Dét gør jeg så ALDRIG igen!! Det var praktisk set FULDSTÆNDIG umuligt at krydse Manhattan, og jeg lyver ikke, hvis jeg siger, at vi faktisk GIK (dvs. i gå tempo men mig siddende på cyklen med Vitus i) alle 3-4 km, der er på tværs af Manhattan ved 38. gade!!! SUPER ufedt, rimelig anstrengende og MEGET mere tidskrævende end jeg havde regnet med.. Så ja – vi kom for sent, men heldigvis ikke så meget, at vi var nødt til at aflyse sessionen. Pyha – for det havde ikke været til at bære, efter dén tur og med mig STOR-svedende og über-stresset, da vi endelig kom frem. Haha – hvilket syn det må ha’ været!!

Under Vitus’ session nærstruderende jeg cykel-sti-nettet på Manhattan og lagde en plan for, hvordan vi skulle komme hjem. Af bitter erfaring kunne jeg i hvert fald fuldstændig udelukke at den der approach med “det finder jeg da bare ud af” IKKE fungerer på Manhattan, og hvis der ikke er en cykel-bane, jamen – så er det UMULIGT for mig at komme frem med min ladcykel, hvilket reducerer mig til en skide bil, som bare holder i kø med alle de andre bilen. Og DET gider vi ikke 🙂

På vej hjem gik det en del bedre – vi susede ned ad 2nd Avenue, og selvom det regnede lidt kom vi hjem i god behold OG på meget kortere tid.

I dag var anden gang jeg tog cyklen til hospitalet, og jeg havde på forhånd lagt en plan for, hvordan vi skulle komme derop. Det gik ok, men jeg må også bare konkludere, at dette land BESTEMT ikke er gearet til cykler. ALT er totalt anderledes end i DK… Jeg skal være super opmærksom hele tiden og virkelig have hænderne på bremserne. Folk har slet ikke forstået konceptet “at cykle” endnu, og de vader decideret direkte ud på cykelbanerne, som det passer dem. Nogle gange stikker min hjerne af, og jeg kommer til at tænke tanken til ende, hvis det skrækkelige skulle ske, og en person gik ud foran mig uden, at jeg kunne nå at stoppe… Det er en helt forfærdelig tanke, så det må IKKE ske. Mange af deres cykelbaner hænger slet ikke sammen! – Dvs. når en slutter og man jo selvfølgelig gerne vil videre, jamen, så må man lige lægge puslespillet selv og ofte trække cyklen på diverse fortorve, før man igen kan køre af en ny cykelbane, der ligger måske 3-500 meter væk. Pænt upraktisk og lidt underligt egentlig… Derudover, så er der INGEN af bilisterne/lastbilisterne osv, der respekterer cykelbanerne! Ingen! Tit er der parkeret biler, laves vejarbejde med kæmpe lastbiler som blokerer, og flere gange må jeg af cyklen og hive den 20-30 cm op på fortorvet for at komme videre. Sveden springer af mig, mens jeg bander – MEN Vitus hygger sig! Han sidder dejligt pakket ind i varme tæpper og synger sange og tager imod alle de komplimenter, der kommer hans vej. – Virkelig mange mennesker stopper op, tager billeder og kommer med søde kommentarer til vores lad-cykel. Det er ret sjovt – vi er helt som et lille mobilt cirkus… Og så længe vi bare kører i god tid, så jeg ikke skal stresse, nyder jeg det faktisk også – forhindringer eller ej 🙂

På vej hjem godt pakket ind