Er der nogen derude, der har oplevet det samme som os?

Endelig kan vi løfte sløret…

I skal sætte kryds i kalenderen i uge 41 🙂 Præcis hvornår kan jeg ikke sige endnu, men det kan jeg lige om lidt…

Igennem det sidste år har vi haft fornøjelsen af at have verdens sødeste kameramand med i vores liv, og alle disse optagelser er der nu kommet en spændende dokumentar ud af. Vi er – sammen med tre andre familier – med i en programserie over seks afsnit, og første afsnit sendes altså i uge 41 på DR1. Programserien hedder “Jagten på det gode liv”.

os9

Jeg glæder mig til at se det, men jeg er også virkelig nervøs… At lukke nogen ind i vores hverdag, har været enormt spændende men også meget sårbart og blottende. Da vi for mere end et år siden blev spurgt, om vi ville være med, gjorde vi os rigtig, rigtig mange overvejelser. Det var ikke uden videre, at vi sagde ja… På daværende tidspunkt stod vi i bræk til knæene, og hverdagen var bestemt ikke en leg. På den anden side var der allerede en masse interessant ting ved vores rejse, og da præmissen i dokumentaren var – og er – at inspirere, sagde vi ja. Vi aftalte også imellem os, at et “ja” uden tvivl indebar, at vi var nødt til at gå “all in”. Det skulle ikke være noget glansbillede af noget som helst – det skulle være det ægte billede…

Det har været et super fedt og meget lærerigt forløb! – Og vi fortryder på ingen måde, at vi sagde ja. Jeg glæder mig til at dele vores liv med jer, og håber I vil tage pænt imod os.

1 kommentar

  • Hanne Nimskov

    Stor hilsen og TAK fra Svaneke og Bornholm :0)
    Hvor er I seje – og hvor jeg glæder mig til at se og opleve jer i The Big Apple ;=)
    Mange gode hilsner fra Hanne :0)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er der nogen derude, der har oplevet det samme som os?