For nogle dage siden begyndte vi et nyt program for at modne Vitus' hjerne og sanser mest muligt. Fo
Se næste indlæg >
Er der nogen derude, der har oplevet det samme som os?
Gad vide, hvor mange – der som os – oplever at få stillet en autisme-diagnose og så efter nogle år få den fjernet igen?! Gad vide, om det er et større “problem” (ja, i virkeligheden jo ikke et problem men en glæde), eller om lægernes dom: “autisme er for evigt” virkelig holder stik i de fleste tilfælde?
Jeg tænker meget tit over, hvor mange der må findes derude, der selvfølgelig stoler på vores lægers dom, og som ikke nødvendigvis søger “alternativ” hjælp. – Men jeg tænker også, at der trods alt må være en del, der gør det modsatte og – som os – endevender alle verdenshjørner for at blive klogere på at hjælpe sit barn…
Jeg har igennem bloggen fået kontakt til enkelte, der har oplevet det samme som os, men jeg vil egentlig meget gerne i kontakt med mange flere – jeg tænker det kunne give rigtig god mening at dele erfaringer, tips, tricks og kærlig opbakning. – Måske vi kan hjælpe hinanden med at løse vores udfordringer – måske jeg lige står med det helt rigtige tip i forhold til et andet barns udfordringer, fordi jeg selv har prøvet det – og måske nogle af jer, kan hjælpe mig endnu længere med Vitus.
Jeg håber at høre fra rigtig mange – skriv til mig på ditte_brandt@hotmail.com eller på Facebook 🙂
Hej Ditte, jeg har fulgt din blog på sidelinjen og har vist kommenteret indimellem. Vores forløb har i hard facts mindet om hinanden, og det har været fantastisk at følge jeres udvikling.
Vi har oplevet lidt det samme, og det har vist sig, at det ikke er ualmindeligt, at de tager fejl. Set indefra og ud, så foregår udredningen i et højt tempo (for højt?). Dette skyldes behandlingsgarantien, hvor man skal udredes hurtigst muligt. Det gør, at der ofte ikke er tid til at gå en ekstra runde eller fx møde patienten (!).
Det var i hvert fald en af de meldinger, vi fik, i et forsøg på at forklare, hvorfor vores søn først blev diagnosticeret med autisme/mulig ADHD – og 2 år senere var der INGEN af de to diagnoser ved genudredningen. Der var faktisk slet ingen diagnoser, og der havde aldrig været nogle diagnoser, iflg psykiaterne. Autisme og ADHD går nemlig ikke væk; enten er det der eller også er det der ikke, var beskeden. Vores søn er bare umoden og har været det hele vejen.
Tænk, hvis vi havde gjort som de anbefalede og havde taget ham ud af hans trygge rammer og sat ham i specialinstitution uden andre børn, men med 1:1 voksen:barn dækning, som de anbefalede — jeg tør slet ikke tænke tanken til ende …
Her er et link til den yderste konsekvens af en forkert diagnose http://www.tv2fyn.dk/artikel/fejldiagnose-gustav-forsoegte-tage-sit-eget-liv-tre-gange
Det er hård kost, når man selv har et barn, der fik nogle meget voldsomme diagnoser hæftet på, blot for at de fandt ud af, at det var en fejl. Det gjorde de kun, fordi vi krævede en ekstra udredning. Hvor mange børn sidder i dag og bliver behandlet helt forkert pga en uopdaget fejldiagnose? Dét perspektiv er uhyggeligt, synes jeg.
KH Gitte K