Vitus’ første dage i skole…

Jeg sidder her og kigger på uret. Jeg venter på, at klokken bliver 14.30. Der er ca 130 minutter til… Hver gang jeg kigger på uret, er der ca gået 10 sekunder! Tiden går enormt langsomt i dag, og det gør den fordi, jeg sidder her og venter på, at jeg må hente Vitus og Sofia fra skole! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg oplever en hel masse forskellige følelser i øjeblikket. Vitus er startet i skole – en helt almindelig folkeskole her på Manhattan, og det er mildest talt ret vildt. Jeg kan huske, at jeg for ca 2,5 år siden tænkte meget over, hvad der mon skulle blive af min lille dreng?! Hvordan ville han udvikle sig? Hvad ville det der autisme betyde? Jeg husker også, at vi meget seriøst overvejede at placere Vitus på en svært specialiseret institution, og jeg husker – som var det...

Når man er helt ved siden af sig selv…

Høj puls. Urolig mave. Svært ved at koncentrere sig. Sådan har jeg det lige nu… Vitus starter i børnehaveklasse i morgen, og jeg er ganske enkelt et wreck! Selvom det er velovervejet, og selvom jeg egentlig ikke ville vælge at gøre noget anderledes, hvis jeg kunne, så har jeg det virkelig svært. Det bliver en stor dag på mange måder, og selvom jeg går rundt som et omvandrende nervevrag, så har jeg hele aftenen været vidne til to glade, fjollede unger – uden tegn på den mindste bekymring. Dét i sig selv er faktisk imponerende – for normalt er Vitus en direkte kopi af min indre tilstand! – Er jeg nervøs og presset, bliver hans lunte også kort. Så egentlig bør jeg tage mig sammen og trøste mig ved, at han efterhånden er nået dertil, hvor vi kan kalde ham “så klar som han kan blive i en alder af...

Vores allerførste “forældre-lærer samtale”… Om Vitus!

Når man har børn, er forældre-lærer samtaler en almindelig del af livet. Man kommer på besøg i børnehaven, i skolen og taler kort om, hvordan det går med barnet. Vi har af gode grunde aldrig været til en forældre-lærer samtale omhandlende Vitus. I hvert fald ikke indtil i mandags… Som nogle af jer ved, var jeg enormt meget i tvivl for et par måneder siden, da Vitus skulle starte i pre-school. Skulle jeg fortælle lærerne om hans historie? Skulle de vide alt om Vitus, for at kunne hjælpe ham bedst muligt? Eller ville det være bedst, hvis jeg ikke sagde noget, så de kunne møde ham så fordomsfrit som muligt? Jeg gjorde mig rigtig mange tanker om dette, men besluttede faktisk i sidste ende ikke at sige særlig meget… Selvfølgelig skulle de vide, at Vitus har problemer med at spise; at han kun spiser suppe, og at man godt lige...

Nogle gange bliver forskellen på dengang og i dag meget tydelig!

Nogle gange er tingene meget tydeligere end andre. Nogle gange bliver det fuldstændig klart, hvor langt min lille mand egentlig er kommet i løbet af det sidste år. I dag var sådan en dag – en skøn dag virkelig! Vi var på Children’s Museum of the Arts som ligger en kilometer fra vores lejlighed. Et fint sted, der ligger så tæt på os, at det kun tager os 5 minutter i vores wanna-be Christiania cykel at komme dertil. Vi besøgte også stedet for præcis ét år siden, og hvor kan det dog tydeliggøre tingene, når man sådan får opsat et konkret referencepunkt! Da vi besøgte stedet for et år siden, husker jeg, at det faktisk var en rigtig positiv oplevelse. Vitus var tilpas, og han ville gerne deltage i de forskellige kreative aktiviteter. På det tidspunkt var det dét, der var succeskriteriet. – At han ikke blev ukomfortabel, og at han gerne ville...

Nogle gange bliver jeg SÅ frustreret – åh altså…

Jeg synes virkelig, vi har forsøgt mange ting, for at hjælpe Vitus… Jeg synes virkelig, vi har gjort alt, hvad der står i vores magt for at finde frem til lige præcis dén tilgang, der kan hjælpe vores søn! Derfor er det også ekstremt frustrerende, når nogle ting ikke rigtig udvikler sig, som man havde håbet på… Jeg tænker på Vitus og mad. Her er det rimelig meget status quo. – Og det er øv! På den anden side kan jeg egentlig godt forstå, at det er status quo, for hold kæft hvor har jeg svært ved at gå rigtig ind i den kamp. Det er helt vildt – og det er ganske vanvittigt så angstprovokerende, det er for mig… Åbenbart! Noget må jo holde mig fra at påbegynde små justeringer, små ændringer. Jeg må have SÅ stor en blokade inden i mig, der simpelhen gør det umuligt for mig at...