Her går det fremad… Selvom nogle ting er uændrede…

Jeg har været meget stille. Meget længe. Faktisk har jeg været syg og ikke overskuet særlig meget. Men det er bare den sidste uges tid… De andre dage har jeg ikke nogen undskyldning for. Men det går godt her hos os. Vi arbejder os igennem dagene; gør det vi skal, elsker hinanden og nyder minutterne sammen. Vi forsøger at forblive på den positive vej – fokuserer på alle de gode ting, alle fremskridtene og alt det, der fungerer. Og det er meget. Vitus er en fantastisk dreng. Det kan faktisk ikke beskrives. Jeg elsker hans skønne glade væsen, hans smukke, charmerende smil og hans evige gode humør. Hans hjerne er dybt fascinerende, og han fortsætter med at overraske mig dagligt. Hans imponerende måde at tillære sig nye færdigheder på er intakt, og jeg elsker at være i hans selskab. Som I ved, er det primært sproget, der bekymrer mig. Det...

Lidt om sproget og nogle billeder

Det er efterhånden ved at være nogle dage siden, jeg sidst skrev. Det er der ikke nogen spændende årsag til. Tiden er bare gået, og jeg har lagret mine tanker og erfaringer i hovedet i stedet for på bloggen. Det går godt herhjemme. Vitus er glad. Sofia er glad. Kim og jeg er glade, så egentlig er der ikke meget andet, jeg kan ønske mig. Vi har fortsat ikke fundet en familie til vores søde au pair. Jeg forstår det ikke… Sådan er der så meget… Vitus udvikler sig hele tiden. Det med maden går stadig fint, også selvom han ikke har taget andre nye, store skridt. Han spiser sin blendede mad. Gør det på kort tid, men han ønsker ikke selv at spise. Faktisk vil han helst ikke røre skeen, så vi sidder der stadig. Seks gange i døgnet. Men det er hyggeligt og Vitus får sin gode, rene...

Vitus og grandkusinen på 8 mdr – læs og se hvordan det gik…

Jeg tænker ofte så meget, at hele huset knager herhjemme… Hele tiden forsøger jeg at skabe mening i de ting, jeg oplever – specielt sammen med Vitus. Hvor går grænsen for, hvad børn med autisme kan?! Ofte forvirres jeg, og meget ofte giver hans diagnose slet ikke mening for mig. I bund og grund er det også fuldstændig ligegyldigt – diagnose eller ej, men jeg er åbenbart sådan indrettet, at jeg frygtelig gerne vil forstå det hele… En – til tider – frustrerende egenskab, som jeg forsøger at bruge så konstruktivt som muligt… I fredags havde jeg besøg af min skønne kusine, som for otte måneder siden fødte en smuk og dejlig datter. – Hun var selvfølgelig med, og jeg var umådelig spændt på at se Vitus sammen med en “mindreårig”. Han har – ind til videre – kun været omkring børn, der var ældre end ham selv, og jeg...

Mellemjul eller bagjul… Og tanker der fylder

Vi har haft en dejlig jul. – Vi har i hvert fald forsøgt. Ihærdigt. – Men – ærligt – jeg synes, det har været lidt hårdt… Vitus’ spiseproblematik er blusset op igen, og de bekymringer der følger med, har været hårde at tackle ved siden af julens forpligtelser om at være glad og givende. Jeg har prøvet så godt jeg kunne, men mest af alt har jeg haft lyst til at gemme mig selv og min familie langt, langt væk. Nogle gange drømmer jeg om at gøre alvor af min trang til at gemme mig… – Nogle gange ville jeg ønske, at det var muligt at forsvinde fra jordens overflade og så poppe op igen om 1-2 år. I drømmen er det selvfølgelig givet, at situationen er totalt – og aldeles positiv – anderledes, når vi kommer tilbage til overfladen igen. Hvis bare der var garantier… – Disse garantier om,...

Fredag og fremskridt…

I dag er det fredag. Jeg elsker fredage. Senere skal jeg ud og spise med nogle af de allerdejligste veninder, og jeg glæder mig til at tale, hygge og grine. Der sker så meget… Hele tiden… De sidste par uger har været hårde men også enormt spændende… I onsdags skulle Sofia med en veninde fra børnehaven hjem. De skulle lege og så videre til gymnastik. Min kæmpe store pige – altså aldersmæssigt – blev afleveret ved døren kl 18.15 efter en fuldstændig skøn og dejlig dag. De havde hygget sig. Leget, grinet og lavet gymnastik. Jeg havde tænkt på hende non-stop i de timer, jeg normalt ville have været ved hendes side… Tænkt over hvor dejligt – men også skræmmende – det er, at hun allerede er nået dertil. Legeaftaler uden mor… Hvad bliver det næste? Overnatninger uden mor? Åh Gud 🙂 Vitus har det godt. Som altid. Han er...