Når hverdags-helvedet rammer… For alvor!

I går var – som dem af jer, der læste med ved – ikke den bedste dag i mit liv. Der var lidt forskellige tanker, der skulle placeres på de rette hylder, så jeg igen kunne kigge positivt fremad – men nogle gange er det bare ikke så nemt. Kim var bortrejst, så jeg havde ikke rigtig noget at læsse af på. Heldigt for ham – men uheldig for mig 🙂 Som bekendt kommer en negativ ting sjældent alene, og det var (desværre) heller ikke tilfældet for mit vedkommende. Sofia havde sin bedste veninde med hjemme fra skole, og de legede alle sammen inde på et af vores værelser. De er simpelthen SÅ søde til at inddrage Vitus i deres leg – han er for det meste faren eller moren og tager sin rolle meget seriøst. Det er så kært at høre på, og jeg sidder ofte helt stille inde i...

Nogle gange bliver jeg så rørt… Det blev jeg i dag!

Når man – som jeg – er mor til et barn med en så alvorlig diagnose som autisme – ja, så tænker man nok en del mere over ens barns adfærd, end andre “normale” forældre ville gøre. Man vender og drejer de fleste handlinger, ens barn foretager, og man tænker ubeskrivelig meget over, hvorfor ens barn gør, som det gør… Disse overvejelser kommer jeg nok aldrig til at leve foruden, men det gør heller ikke noget – det er blevet en helt normal del af mit liv. Igennem de sidste måneder har jeg ofte stillet mig selv det spørgsmål – “kan en autist virkelig det her?!” Eller – “hvordan kan man handle på den måde, hvis man er autist?” Selvom jeg – faktisk for længe siden – lovede mig selv ikke at bruge så meget energi på, hvad folk har sagt, og hvilken fremtid Vitus er blevet spået af specialisterne i...

Mens sommeren regner væk, har vi det skønt!

Vitus sover. Det pisker ned uden for. Dansk sommer mig i r****! I morges prøvede jeg at overbevise min mand om, at vi skulle booke en eller anden hurtig tur til en eller anden herlig OG solrig destination. Bare 3-4 dage. Han er vist ikke umulig at overtale, men efter at have ledt på nettet, synes jeg virkelig ikke, der er noget – med mindre vi gider betale rigtig mange penge for det. Og det gider vi (vist) ikke 🙂 Vores skønne au pair er på ferie med sine veninder. Jeg er derfor alene hjemme med Vitus og har således fornøjelsen af hans selskab hele tiden. I øjeblikket bruger vi lidt krudt på at tisse på potte, og det går virkelig forrygende. Han synes, det er enormt spændende og har en rigtig god fornemmelse for, hvornår det er tid til at sætte sig på potten… – Lige ind til han...

Fotosession og verdens bedste storesøster

Weekenden blev brugt på en masse forskellige hyggelige ting – bl.a. en fotosession midt i familiens kunstneriske udfoldelse 🙂 Ungerne hyggede sig med farver og pensler, og jeg sneg mig rundt og forevigede det hele, mens jeg tænkte over, hvor dejlige de er sammen, OG hvor meget glæde de har af hinanden – trods alt… Nedenfor er et udpluk af de fine billeder: De er bare så kære sammen, og Sofias overskud er fuldstændig uforklarligt. Hun er den kæreste, dejligste, skønne storesøster i hele verden. Hendes kærlige omsorg og store forståelse for Vitus er rørende, og med sin følsomhed og kærlighed kan hun uden tvivl lære ham meget. Hun er min solstråle – min elskede datter.

Fra uskydige A, B og C til serious business!

Vi har haft en dejlig weekend. Vores far har løbet en halv-marathon i mega god stil OG tid, vi har hygget, og så har Vitus lært at læse! – Egentlig en meget naturlig udvikling fra hans store interesse for bogstaver – men alligevel! Jeg synes sgu, det er lidt vildt. Vi startede i går med helt enkle ord som FÅR, KO og KAT, men hurtigt mestrede han længere og mere komplicerede ord som KROKODILLE og ELEFANT. Han er dybt fascinerende at kigge på. Stille og roligt sidder han og staver sig igennem bogstavernes lyde – som han kan fuldstændig fejlfrit, hvorefter han sætter lydene sammen og siger ordet. Jeg har lavet en lille film af seancen. Den er optaget sidst på eftermiddagen, hvor han allerede var relativt “øvet”. Se den her: Vitus læser. Jeg er med på, at min søn er anderledes… – At han ikke er som alle andre… Hvilket...