Er I klar til sandheden? Her kommer vores historie om Vitus med infantil autisme…

Det har været en skøn weekend! Vitus er nået SÅ langt… Han har vitterligt udviklet sig SÅ meget! Alt dette imens han har været det gladeste, dejligste lille barn! Og lige præcis denne iboende glæde – denne lyst til livet, vil altid være mit pejlemærke. Min evige mission er at have gla]]>Vitus med sin medalje efter en STOR sejr. Da Vitus fik sin diagnose “infantil autisme” tilbage i september sidste år, var det selvfølgelig et voldsomt slag i hovedet. En ting var diagnosen, en anden ting var de ord, der fulgte med… “Et livslangt handicap…” “Autisme er en vedvarende og uforanderlig tilstand…” I Vitus’ erklæring står der bl.a.: “Han er vanskelig at drage ind i socialt samspil…” “Der er begrænset øjenkontakt…” “Vitus er optaget af egne aktiviteter og hans sociale udspil og responser er begrænsede…” “Han viser sjældent glæde i socialt samspil…” Alt i alt var det en noget dyster redegørelse, vi modtog...

Længe siden og alt muligt andet…

Jeg har ikke været så god til at få skrevet mine tanker ned. Der er faktisk gået mange dage. – Og det er altså ikke fordi, der ikke sker noget. Der sker virkelig meget, og vi har travlt med alt muligt. Efter Vitus fik sin diagnose, har jeg groet nogle helt nye antenner. Jeg opfanger ting, jeg ikke ville have opfanget før, og jeg går op i ting, jeg ikke ville have skænket en tanke før. Meget normalt, tror jeg… Men også vildt irriterende. Jeg ville ønske, at jeg ikke blev nødt til at tage stilling til så mange ting, som jeg føler, jeg bør nu. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne leve livet med fuld tryk på uden fx grundigt at overveje, hvad jeg putter i mine børns krop. Misforstå mig ikke – jeg er normalt begavet – så jeg ville selvfølgelig, uanset hvad, altid tænke over, hvad...

Fredag og fremskridt…

I dag er det fredag. Jeg elsker fredage. Senere skal jeg ud og spise med nogle af de allerdejligste veninder, og jeg glæder mig til at tale, hygge og grine. Der sker så meget… Hele tiden… De sidste par uger har været hårde men også enormt spændende… I onsdags skulle Sofia med en veninde fra børnehaven hjem. De skulle lege og så videre til gymnastik. Min kæmpe store pige – altså aldersmæssigt – blev afleveret ved døren kl 18.15 efter en fuldstændig skøn og dejlig dag. De havde hygget sig. Leget, grinet og lavet gymnastik. Jeg havde tænkt på hende non-stop i de timer, jeg normalt ville have været ved hendes side… Tænkt over hvor dejligt – men også skræmmende – det er, at hun allerede er nået dertil. Legeaftaler uden mor… Hvad bliver det næste? Overnatninger uden mor? Åh Gud 🙂 Vitus har det godt. Som altid. Han er...

Hvorfor al den autisme?!

Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at gå særlig meget op i alt det, der ligger i fortiden… Jeg ville fokusere på fremtiden – på udvikling og potentiale, men jeg kan alligevel mærke, at det nager mig… Derfor dette indlæg. I en artikel fra 2011 – publiceret på videnskab.dk – fremgår det, at der har været en stigning i antallet af autisme-diagnoser på hele 600 % igennem de sidste to årtier. Det er intet mindre end fuldstændig vildt! Og meget tankevækkende er det, at en anden artikel – helt tilbage fra 2005 publiceret på b.dk – hævder, at ca 0,6 % af befolkningen har autisme, MEN at denne procentdel forventes at stagnere eller falde… – Det var dog meget langt fra realiteterne! I dag menes 1 ud af 50 at have autisme. Skræmmende… Intet mindre end forfærdeligt at så mange børn får en diagnose, der i bund og grund...

Mor men også lærer og træner…

Hjernen er en imponerende størrelse! Det har jeg selvfølgelig altid vidst, men egentlig ikke tænkt så meget over før… Jeg tænker lidt mere over det nu. Med en autisme-diagnose følger også en anderledes hjerne. Rigtig unfair, men desværre en realitet… Jeg kan huske, at jeg – da vi fik diagnosen – tænkte enormt meget over det med hjernen… Hvornår begyndte Vitus’ hjerne at udvikle sig anderledes? Og hvorfor? Ville man kunne se det på en scanning – ville det være en decideret hjerneskade? Ville man kunne træne hjernen op igen, præcis som man har læst om med mennesker, der fx får en hjerneskade senere i livet? Mange af spørgsmålene kunne jeg ikke få besvaret under vores møde… Måske var Vitus’ hjerne allerede blevet anderledes inde i min maven… Måske var det sket under fødslen… Måske var det først efter fødslen – måske han blev født med anlæg for autisme og...
    Newer posts