Vitus er færdig med sit Brain Balance program!

Jeg er så stolt af ham! – Jeg er så stolt af os! Vi har – i dag – gennemført vores 36. session på Brain Balance i New Jersey, og jeg kunne ikke være mere glad. Mest af alt er jeg selvfølgelig glad, fordi Vitus har gjort det så godt og klaret alle sine øvelser så ufattelig flot. Men jeg er virkelig også glad for, at vi er kommet igennem 36 sessions uden nogen som helst problemer – hverken med bil, trafik eller helbred. Det er sgu også en sejr i sig selv! I dag var Vitus igennem sin “final evaluation”. Her blev hans udvikling målt i forhold til udgangspunktet for 36 sessions siden. Vi får resultatet på torsdag… Selvfølgelig er jeg super spændt på resultatet, men mest af alt er jeg bare så glad for den udvikling, jeg har set. – Jeg er så glad for den rejse, Vitus...

Nogle gange bliver jeg så rørt… Det blev jeg i dag!

Når man – som jeg – er mor til et barn med en så alvorlig diagnose som autisme – ja, så tænker man nok en del mere over ens barns adfærd, end andre “normale” forældre ville gøre. Man vender og drejer de fleste handlinger, ens barn foretager, og man tænker ubeskrivelig meget over, hvorfor ens barn gør, som det gør… Disse overvejelser kommer jeg nok aldrig til at leve foruden, men det gør heller ikke noget – det er blevet en helt normal del af mit liv. Igennem de sidste måneder har jeg ofte stillet mig selv det spørgsmål – “kan en autist virkelig det her?!” Eller – “hvordan kan man handle på den måde, hvis man er autist?” Selvom jeg – faktisk for længe siden – lovede mig selv ikke at bruge så meget energi på, hvad folk har sagt, og hvilken fremtid Vitus er blevet spået af specialisterne i...

Will my son ever start eating?

This post is to everyone who can help us – or share some knowledge with us – regarding our son, Vitus’, extreme eating disorder. – But I’m also hoping that this post will reach someone in the New York area who can advice us and help us with all the challenges and choices we are facing in a new country in order to help Vitus in the BEST possible way when we start our new life on Manhattan on January 1, 2016… So… Our moving date to the States is approaching and to be honest – we are really looking forward to this adventure. As most of you probably know, the main reason for our relocation to the States is our son, Vitus, who has an infantile autism diagnosis. He’s an amazing little boy with so many talents and so many qualities, however, he is really challenged in some ways and it’s...

Gad vide om de nogle gange tænker på Vitus?

Nogle gange kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på Vitus’ liv… – På hans forskellige oplevelser igennem sit liv… – På de mennesker han har mødt på sin vej – nogle med stor indflydelse på hans liv, andre med knap så stor indflydelse. To billeder af den samme dejlige dreng med ca 2 år imellem 🙂 Efter en meget hurtig tur forbi Sofias institution, hvor han overhovedet ikke passede ind, startede Vitus i dagpleje, da han var 1 år og 4 måneder. Vi havde fået tilbudt en plads, hvor Vitus var nomineret til 4 børn – dvs. han var det eneste barn hos den dagplejemor! Vi sagde – efter et rigtig fint møde med den pågældende dagplejemor – ja tak til tilbuddet, og Vitus startede ugen efter. Han faldt hurtigt til, men han kom aldrig rigtig i gang med at spise sammen med sin dagplejemor. Det var...

Tænk hvis vi havde kunnet vælge Vitus fra!

Jeg sidder og ser DR2s dokumentar “Død over Downs”. Den gør umenneskeligt stort indtryk på mig. Den får mig til at tænke… – Får mig til at reflektere over livet og over samfundets normer og regler. “Hvis man vælger nakkefoldsscanningen, vælger man også, at man vil af med barnet, hvis der er noget galt…” Citatet er fra en mor, der valgte en abort, da hun fandt ud af, at hendes kommende barn havde Downs… Jeg synes, det er et skrækkeligt dilemma, og jeg kan slet ikke sætte mig ind i det valg, man som forælder står med, hvis scanningen viser, at ens kommende barn har Downs… Vi valgte – med begge børn – at få en nakkefoldsscanning… Mest af alt for at få lov til at “se og høre” vores kommende barn og få vished om, at barnet havde det godt. Egentlig havde jeg ikke gjort mig særlig mange tanker...