Vores sommer har været FOR VILD!

Jeg kan næsten ikke finde ord… USA har fjernet Vitus’ autismediagnose!

Jeg er tom for ord… Men fuldstændig fyldt med følelser… Vi har modtaget Vitus’ evalueringsrapport, og USA er ikke i tvivl – Vitus har IKKE autisme!

Lige nu har jeg svært ved at sætte ord på, hvad jeg føler… – Det skal nok komme senere… Selvfølgelig er jeg både lettet, glad og overvældet, men jeg er også virkelig overrasket, forvirret og forundret! – Faktisk er jeg også vred… Ja, alle de helt voldsomme følelser suser rundt i min krop, og jeg har græd fuldstændig ukontrolleret af flere omgange… Det hjælper lidt at græde… – Det er som om, alle de voldsomme følelser for en stund er til at kontrollere, når jeg har grædt.

Selvfølgelig er vi glade… Selvfølgelig er vi lettede, men hold nu op, hvor det også sætter gang i en masse andre tanker… TÆNK hvis jeg havde affundet mig med de danske lægers dom? – TÆNK hvis jeg havde lyttet til dem og taget imod deres råd om ikke at “søge for meget på internettet”? TÆNK hvis jeg bare havde taget imod tilbuddet om at placere Vitus i en børnehave med 10 andre autister? TÆNK hvis jeg ikke havde troet på noget mere? Jeg kan næsten ikke holde tanken ud…

Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre? – Jeg fik jo at vide, at autisme er for evigt?! Faktisk er en af de sætninger, jeg husker aller bedst fra vores afsluttende samtale med overlægen på Glostrup Hospital: “Vitus vil have autisme for evigt – det kan du ikke ændre ved, Ditte…” – Hvordan vil den overlæge nu forklare den amerikanske dom? – Vil de underminere de amerikanske undersøgelser? – Vil de forsvare sig, eller vil de anerkende USA’s rapport?

Det er nogle ganske store spørgsmål, jeg bakser med lige nu… – Er Vitus’ diagnose en diagnose, som aldrig skulle være stillet, eller kan man rent faktisk godt – igennem hårdt arbejde og målrettede øvelser – modne en autistisk hjerne? Var diagnosen på sin plads for to år siden, eller var det i virkeligheden noget helt andet, der gjorde sig gældende? Jeg ved godt, hvad jeg tror på…

Som indlægget nok også vidner om, er jeg snotforvirret men også meget, meget glad… Jeg er sikker på, at de næste dage vil give mig ro til at få lidt mere styr på tankerne, så jeg kan sætte endnu flere ord på alle de ting, der vælter rundt i mit hoved…

Og det er altså ikke fordi, de med et trylleslag gør Vitus “normal” (hvad det så end betyder)… De kommer med nogle gode input, som jeg nok skal fortælle mere om senere… – Men Vitus er stadig Vitus – intet har forandret sig der, og vi griber det an, som vi hele tiden har gjort – tager fat i hans udfordringer og forsøger at hjælpe ham af med så mange af dem som muligt… Det vil altid være min aller fornemmeste opgave og mit evige fokus.

Men FUUUUUUUUUU*K hvor er det altså vildt…

Min dejlige, kloge, unikke dreng…

VStrand

Skriv en kommentar

  • Jane Holmgaard

    Kære Ditte. ❤️
    Hvor du stærk og hvor er det godt du følger dit ❤️ og de tanker du gør dig……lyt altid til din indre stemme, vær aldrig i tvivl om det er det rigtige.
    Jeg har selv været oppe i mod lægerne, men fulgt min indre stemme, som nu viser sig at være den rigtige beslutning, og tre andre læger har bakket op om. Nå det var ikke mig jeg ville fortælle om, men bare det at lytte til sig selv, uanset de ” kloge” læger siger noget andet.
    Jeg ønsker jer så meget lys og kærlighed til dig og i dejlige familie ❤️
    Det var så dejligt at få et kram af dig forleden dag i Nexø.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte, det er fantastisk! Tillykke – sejt, at du holdt ud! Min søns historie ligner din søns en del. I en alder af 3 fik han konstateret autisme, samt mulig adhd. Og som 6-årig blev det konstateret, at han bare er lidt umoden. Godt, vi holdt fast; godt vi ikke satte ham i 1:1 børnehave (1 voksen-1 barn). Godt, vi så potentialet og kæmpede!!! Han er startet i 0. klasse nu, og dét kører bare!

    Men hvad ÉR det dog for et system?!
    Jeg er stadig målløs. De tog så meget fejl, og de kunne ikke forklare sig. De var så skråsikre første gang, og de lyttede ikke til os, for “den slags kan forældre ikke bedømme objektivt” fik vi at vide. Don’t get me started, jeg kan mærke, at jeg stadig har svært ved fejldiagnosen.

    Held og lykke med ham, din skønne knægt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    hvor er det skønt, har hele tiden tænkt han havde histaminintolerance 🙂 stort knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda Pagaard

    Vil så gerne tale med dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Houmann

    Hvor er det dejligt Ditte – godt arbejdet, man skal aldrig give op men gå efter sin mavefornemmelse!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birte Skot-Hansen

    Hej. Det lyder jo fuldstændig fantastisk, og jeg forstår godt, du er forvirret. Det er jo alt andet skønt at få den besked fra et andet lægehold, men også meget interessant, hvad de danske læger, der har været ind over Vitus, vil sige, for det skal de da ha’ at vide. Men det bekræfter mig endnu engang i, hvor forsigtig lægeverdenen og vel også psykologverdenen SKAL være med at stille diagnoser. Vi ser det med diagnosen ADHD, hvor børn så blot får Ritalin, og det sker jo ikke mindst i USA. Normalitetesbegrebet har ændret sig meget, siden jeg startede som lærer i 1962, for der havde vi da også UROLIGE børn, vi skulle tage os af, og ingen tænkte da på at få stillet diagnoser. Ak ja, men det er spændende at følge Vitus’s udvikling her.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores sommer har været FOR VILD!