Hvordan går det egentlig med Vitus og maden...

Næste kapitel venter lige om hjørnet…

Da vi for ca to år siden landede i New York var det med en krystalklar mission for øje. Vi flyttede til USA for at få den bedste hjælp og støtte til vores søn, Vitus. Jeg ved ikke, om vi kan sige “mission completed” – men der er i hvert fald sket helt vildt meget, og Vitus har udviklet sig helt enormt. Han går i en almindelig skole med 23 andre børn, han taler virkelig fint engelsk, han lever og føler sig tryg i en af verdens mest vanvittige og larmende byer, han former de sødeste venskaber, han er kærlig, hengiven og helt igennem en glad og afbalanceret dreng.

New York har ikke bare gjort en verden til forskel for Vitus. New York har også forandret os andre. Vi har fået et perspektiv, vi aldrig ville have fået, hvis vi ikke havde taget springet og flyttet her over. Vi ser verden på en anden måde, og for det er jeg evig taknemmelig. Byen har vist og lært os ting, vi ikke kan “ikke-se” og “af-lære” igen. Tempoet er uden lige – alt går stærkt, og alt er muligt. Her – i vores lille lomme af Manhattan – er vi vidner til en levestandard af imponerende dimensioner. Her er inspirerende, multikulturelt og spændende. Alt er vildt, vildere, vildest, højt, højere, højest, hurtigt, hurtigere, hurtigst. New York har uden tvivl taget min voksen-uskyld på alle områder.

Men hvad er det egentlig, New York har gjort? Hvorfor føler vi os forandrede? Med det perspektiv, som New York har givet os, følger – for os – en meget klar holdning til livet. – Vi stræber imod at leve med så få begrænsninger og så mange oplevelser som muligt! New York har gjort os udholdende og robuste, men New York har også mindet os om at leve livet fuldt ud. – At man skal søge mulighederne, drømme stort, turde skille sig ud, tro på det og gøre det. Kan man drømme det, kan man gøre det.

Det næste store spørgsmål, der uden tvivl melder sig hos de fleste af jer er, hvorfor har vi valgt at flytte til Bornholm? Jeg tror, der sker noget i hovedet på alle, der bosætter sig i en “concrete jungle” som New York. Er du ikke opvokset her, vil det uden tvivl skærpe alle dine sanser. I vores tilfælde medførte det i hvert fald en længsel imod det modsatte. Rigtig mange vi kender her, kombinerer deres liv med at have et hus på landet, som de besøger næsten hver weekend. – Og det kan jeg virkelig godt forstå! Vi har ikke haft et hus på landet men har i stedet rejst en masse og taget småture rundt i landet og til landene omkring. Det er bare ikke det samme. Så det korte svar på spørgsmålet, hvorfor vi flytter til Bornholm, er, at det er New Yorks skyld! Jeg kan sige med 200% sikkerhed, at jeg aldrig ville have overvejet at flytte til Bornholm, hvis vi ikke var flyttet til New York. Men New York har vendt det hele på hovedet, og vi savner ren, frisk luft. Vi savner havet. Vi savner en stor have, hvor vi kan løbe hurtigt, bygge huler og forhindringsbaner. Vi drømmer om at hente grøntsager i vores egen have, og vi har allerede givet hånd på at skulle bade året rundt. Vi drømmer om både hund, kat og hest, og så drømmer vi om at komme tættere på en meget stor del af vores familie, som allerede bor på Bornholm. Faktisk er vi også så heldige, at flere af mine nærmeste veninder er vendt tilbage til øen, så frygten for at føle sig ensom er mere eller mindre elimineret.

Da vi havde besluttet os for at forfølge drømmen om at flytte til Bornholm, begyndte vi at lede efter vores drømmehus. – Og som med alle andre ting i livet har jeg lært, at man skal sætte ord på sine drømme. Jeg begyndte derfor at fortælle de nærmeste om vores drømmehus. Ideelt set skulle det ligge imellem Svaneke og Gudhjem. Jeg elsker de to byer med alt, hvad de byder på i form af kunst, iværksætteri og kreativitet. Huset skulle ligge i første række til vandet, og det skulle være stort nok til – eller med muligheder for – at have flere overnattende gæster på samme tid. Grunden skulle være stor nok til at rumme fx en hestefold, og selve placeringen af huset skulle gerne være ugeneret og privat. Der skulle være plads til lidt høns i baghaven og til en dejlig stor urtehave. Sidst men ikke mindst skulle huset selvfølgelig være en økonomisk mulighed – specielt i forhold til, at vi gerne vil have mulighed for at renovere og gøre det til vores eget.

Igennem de sidste måneder har vi undersøgt markedet og mulighederne så godt som overhovedet muligt. Vi har set på forskellige huse, og lige pludselig var det der. Alt hvad vi har drømt om og mere til inden for vores økonomiske råderum. Jeg er fuldstændig solgt – også selvom vi overhovedet ikke har set huset med egne øjne endnu. – Noget jeg efterhånden er helt vant til! Lejligheden her i New York så jeg ikke før, jeg stod med hele mit liv nedpakket i otte kufferter og to børn i hånden, og huset på Bryggen købte vi som projektsalg og derfor uden at en eneste mursten var lagt. Men jeg VED, det bliver fuldstændig fantastisk. Se lige engang:

1 3 4 10 1115

Så ja, til sommer tager vi skridtet fra “fast living” til “slow living”. Vi tager skridtet fra højhus til bondehus, og vi glæder os faktisk ret meget! Det bliver en vanvittig forandring, og meget af det er selvfølgelig super skræmmende, men vi har brug for, at præcis dette hus er vores næste kapitel. Vi har brug for naturen, og vi har brug for den friske luft. Hvad drømmen ellers indeholder, skal jeg nok fortælle meget mere om senere… Og så må vi se, hvad livet ellers byder på. En ting har vi i hvert fald lært, og det er, at hvis vi bare er sammen os fire – så skal det hele nok gå.

7 kommentarer

  • Mathilde

    Jeg har barn i børnehaveklassen på Østerlars Friskole og har ad den vej hørt at I er på vej. Vi er selv lige begyndt at træne vores dreng hos hjernetips. Jeg har været på udkig efter et fællesskab der delte erfaringer og værdier med os. Det er lidt af en boble man kommer ind i når
    alt pludselig handler om kost og træning. Så jeg glæder mig til at I kommer og måske har lyst til at dele erfaringer? Så er vi her i hvert fald! Jeres hus ser forrygende ud! Velkommen til!! Kh. Mathilde

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Jeg har netop hørt om jeres familie da jeg har en datter i børnehaveklassen på Østerlars Friskole. Vi er netop begyndt at hjemmetræne vores søn igennem Hjernetips. Det gør mig så glad at der kommer folk som jer til øen der har nogen af de samme værdier og erfaringer som os!! Så er der mulighed for et fællesskab hvor brunsviger og drømmekage ikke er centrum:-)Velkommen til!!! Kh. Mathilde

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Masja

    Velkommen “hjem”og stort tillykke med det helt igenem fantastiske bondehus ❤️ så gik drømmen alligevel i opfyldelse 😀 Vi ses snart på ønskeøen 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette jul

    Kan kun sige WOW 😘❤️ I er seje💪🏽 TILLYKKE

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Kære Ditte!
    Tillykke med beslutningen og huset, helt fantastisk. Altid hyggeligt at læse om dig og dit familieliv, du er meget inspirerende.
    Pøj pøj med det hele
    Knus Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne Juul Larsen

    Det bliver et dejligt nyt afsnit i tager hul på – jeg forstår dig fuldstændig har boet i USA – og sikke et hus i har fundet 🙂 – tillykke vi glæder os til at få jer tilbage – og hat nydt at følge alles udvikling – tillykke knus fra OS

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow, I er modige, men i sådan et hus bør der i sandhed være mulighed for at alle bliver lykkelige.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Hvordan går det egentlig med Vitus og maden...