Costa Rica med vores børn

Hjemme fra SKØNNE Costa Rica – i live!

Hvor ER Costa Rica dog et smukt land! Vi blev ret forelsket i stedet i løbet af de 14 dage, vi var afsted, og jeg håber, vi får mulighed for at tage tilbage på et andet tidspunkt, når ungerne er lidt større. Det kunne være helt vildt fedt at prøve nogle af de mere adventure-agtige ting, som vi jo desværre ikke havde mulighed for denne gang, fordi ungerne er for små. Fx zip-line, river rafting, surfing osv…

Costa Rica var ikke bare et smukt bekendskab – det var også et særdeles spændende bekendskab, og vi stødte på flere imponerende oplevelser undervejs. Stedet hvor vi boede bød på mange lettere angstprovokerende oplevelser! Vi mødte fx en ganske stor tarantel, der solbadede lige ved siden af vores poolbruser. Selv ejerne synes den var pænt stor, og efter vi alle havde kigget grundigt på den, kom en af de ansatte på stedet og bar edderkoppen et andet sted hen. Tjek den lige ud! – Det var altså ikke mig, der flyttede den edderkop – bare tanken giver mig gåsehud!

dyr

Vi stødte også på skorpioner! Faktisk havde vi et par ganske nærgående møder med de små, ækle kræ! Kim skulle på et tidspunkt skynde sig at hoppe i badebukserne og ved et rent tilfælde vælger han at ryste dem lidt, før han tager dem på. Dette skulle vise sig at være en meget, meget klog beslutning, for ud af bukserne falder en skorpion! Tænk engang – hvor frækt sådan at gemme sig i et par badebukser! Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis han var blevet bidt i t-manden! Ejerne på stedet forsikrede os dog om, at skorpioner i Costa Rica ikke er farlige – deres bid kan sammenlignes med et bi-stik… Meeeen jeg tror nu alligevel Kim er glad for, at der ikke skete mere! Du kan se den lille bisse her:

dyr1

Vi så også vandrende pinde – nogle af dem ret store og kæmpe græshopper:

dyr2 dyr3

Derudover havde jeg fornøjelse af at møde en – højst sandsynligt ret stor – brandmand på en ellers virkelig skøn sejltur med tøserne. Vi havde sejlet en lille time, hvorefter båden ligger stille, så vi alle kan snorkle. Guiderne om bord fortæller os åbent, at det er brandmand-sæson, så snorkling er på eget ansvar. Til at starte med har vi ikke meget lyst til at hoppe i vandet, og vi aftaler at lade de andre starte – haha – ja, man er vel udspekuleret. I stedet starter vi med en kanotur ind til en lille strand. Da vi kommer tilbage til båden, er der flere der er hoppet i vandet for at snorkle, og ingen har brokket sig. Vi beslutter derfor at hoppe i og prøve lykken. Ohhhh my God, siger jeg bare! Jeg skulle aldrig have hoppet i vandet! Jeg når ikke særlig langt, før jeg mærker det første stik på armen… Min veninde og jeg beslutter at vende om, da vi mærker det andet stik… Helt desperate og i semi-panik svømmer vi nærmest oveni hinanden, mens vi små-skriger og griner anspændt. Det er her, jeg for alvor bliver brændt… Hold kæft det sved!! Efter hvad der føles som år, kommer vi tilbage til båden, og personalet om bord giver os eddike på servietter, der skal ligges på. – Og sådan sidder jeg så resten af tiden, mens smerten heldigvis hurtigt aftager. Noget der dog ikke sådan lige aftog var mærkerne efter brandmanden! Her ca 1 uge efter det skete, er de stadig ret tydelige, og de klør stadig engang imellem. Stakkels lår!

dyr4

Så har jeg prøvet dét med! En alternativ form for kropsudsmykning! Ikke noget jeg på nogen måde anbefaler – men heldigvis var brandmændene ved Costa Rica ikke farlige. Anderledes er det fx ved Hawaii, hvor man dør, hvis man bliver ramt af en bestemt brandmand… Pyha, naturen er sgu en vild – men også fascinerende – en af slagsen!

Efter 14 skønne dage pakkede vi vores sager sammen og begav os på vej mod lufthavnen. Da vi ankom til biludlejningsfirmaet fandt vi imidlertid ud af, at vores fly var lettere forsinket. 6 timer for at være præcis! Rimelig nedtur og til at starte med bandede vi det langt væk. Damen ved skranken anbefalede os at tage til Hilton airport hotel, hvor de havde en pool, og hvor vi ville kunne bruge 6-7 timer, før vi igen skulle være i lufthavnen. Vi synes, det lød som en genial ide, og efter at have bandet lidt mere, da vi fandt ud af, at de alligevel ikke solgte dags-adgang, valgte vi at købe et værelse – og dét fortrød vi ikke! Det var virkelig rart! Vitus havde et sted, hvor han kunne få sin mad, vi kunne slappe af og ellers hygge ved poolen. Det var (næsten) alle pengene værd. Kl 19 pakkede vi igen sammen og kørte til lufthavnen, hvor vores fly kom afsted ca 21.30.

Vitus sov hele vejen i flyet, og Sofia fik heldigvis også nogle gode timer ombord. Da vi landede i New York var klokken ca 3 lokal tid, og ungerne var tapre men trætte. På vej ned mod jorden i flyet begyndte Sofia at blive lidt dårlig – jeg troede egentlig bare det var flyvesyge, men det skulle senere vise sig at være mere end det… Pga sne i New York havde lufthavnen samlet alle ankomster i én hal, hvilket betød – og jeg lyver ikke – ca 1 km kø til paskontrollen! Hold kæft, hvor jeg hader paskontrol! Vi var igennem samme mareridt for knap et år siden, da vi skulle hjem fra den Dominikanske Republik… Efter ca 45 minutter i kø får Sofia det så dårligt, at hun kaster op ud over det hele. Kim får fat i en vagt, og heldigvis får vi lov til at komme foran i køen, hvilket uden tvivl sparede os tæt på 2 timer i kø… Vi kommer afsted i en taxa, og kan åbne døren til vores lejlighed kl 5.30! Hold nu fest en tur! Vitus klarede det hele SÅ flot, men stakkels Sofia var bestemt ikke på toppen. Hun lavede faktisk ikke andet end at kaste op i 7 timer, og er først nu her nogenlunde ok igen.

Alt i alt må vi konstatere at Costa Rica var et kæmpe hit! Hjemrejser er vi åbenbart ENORMT dårlige til – her har vi stadig meget at lære, men hold nu op, hvor bliver man bare garvet i kritiske situationer. Man lærer ganske enkelt at slappe fuldstændig af (næsten da), mens ens barn står og kaster op blandt flere hundrede mennesker i fx en paskontrol… Om ikke særlig længe er vi SÅ heldige, at vi skal afsted igen – denne gang går turen til endnu en “baghave-ø”, nemlig Jamaica – juhuuuu 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Costa Rica med vores børn