Tænk at kunne savne New York SÅ meget!?

Så er Sofias spring break ved at være slut, og vi har været en tur i Virginia, hvor Kim arbejder stort set hver uge. Grunden til at vi tog til Virginia er, at Kim desværre ikke kunne holde 100% ferie sammen med os – han blev nødt til at arbejde, så alternativet ville være, at vi blev hjemme i New York alene – uden far, og så foretrak vi altså at komme til ham 🙂 De første 5 dage havde vi booket et skønt hotel direkte på Virginia Beach – et fedt sted, hvor vi boede i en skøn lejlighed med køkken, pools både indenfor og udenfor samt masser af legepladser. Vi havde nogle fantastiske dage med sol og varme – ungerne nød det i fulde drag, og vi fik set vores far en del mere end normalt, da han kunne vågne op sammen med os hver dag og komme...

Vitus har taget det første RIGTIG store skridt…

Jeg skylder jer virkelig en status på Vitus og mad! Faktisk er der sket helt vildt meget -men det er virkelig også lang tid siden, jeg har skrevet om det… Jeg ville ønske, jeg kunne skrive, at han er begyndt at spise normalt – der er faktisk intet jeg ønsker mere – men det kan jeg desværre ikke skrive… Endnu… Dog er der sket en masse små ting, som – i de øjeblikke de fandt sted – har været fuldstændig magiske og ekstremt opmuntrende. – Desværre er det bare ikke noget, der sådan for alvor har bidt som fast, om man så må sige. Lad mig starte, hvor det hele begyndte… D. 27. januar 2016 sidder vi på gulvet og spiser. Vi holder picnic – en skøn og hyggelig måde at spise sammen på engang imellem. – Det er mormors fødselsdag, og vi er beriget med selve hovedpersonens tilstedeværelse. Så...

Hvad er planen med Vitus?!

Ja, hvad er planen egentlig med Vitus?! Der er nu gået tre måneder, siden vi begyndte vores nye liv i New York, og jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg ikke helt synes, vi har nået det, jeg gerne ville. Men jeg er også nødt til at være ærlig over for mig selv og erkende, at det tager mere end et par dage at falde til et nyt sted. Mit fokus har været på Sofia – hendes overgang fra børnehave til skole, fra Danmark til NYC – har fyldt rigtig meget, og selvom der selvfølgelig har været tidspunkter, hvor jeg har kunnet granske og undersøge de nye muligheder, har overskuddet bestemt heller ikke været stort. Ungerne har begge været meget syge, så i bund og grund må jeg bare acceptere, at tingene har taget lidt længere tid, end jeg havde drømt om. Da Vitus var 2 år og 2 mdr...

Sofia og det amerikanske sprog…

Godmorgen fra New York! Vi elsker lørdage – stille og rolige morgener, uden noget man skal OG med udsigten til endnu en fridag i morgen. Det er skønt, og vi nyder det alle MAX! Måske vi også nyder det en lille smule mere end gennemsnittet, fordi vi hver mandag aften til torsdag aften skal undvære vores far… Ikke noget jeg er særlig begejstret for, men sådan er det desværre lige nu. Vi har nu været her i præcis 3 måneder, men lidt hurtig hovedregning viser, at det langt fra er 3 effektive måneder, Sofia har haft i skole… – Hun har været mere ramt end nogensinde af sygdom og diverse belastende lidelser – det har været et rent helvede faktisk! – Og sammenlagt har hun været væk fra skolen mere end 3 uger… Vild nok! – Bestemt ikke særlig hensigtsmæssigt, men jeg bliver bare aldrig den mor, der sender mit barn...