F*%# jeg savner hverdagen!

Så er vi landet – i hvert fald fysisk!

Det har været nogle enormt oplevelsesrige dage og uger. Måske de mest oplevelsesrige nogensinde… – Hele vores rejse fra Lyngby til Hornbæk, videre til Bornholm – så til Islands Brygge og endelig afsted til New York har været både krævende og interessant. Krævende primært fordi vi har skullet undvære vores far i to måneder, og spændende fordi vi har oplevet en masse nye steder inklusive dét rækkehus, vi købte for ca to år siden, men hvor vi så ikke kommer til at bo alligevel – i hvert fald ikke lige nu! Det var et fedt hus… Rigtigt fedt! – Altså rækkehuset, og lige nu står det meget klart i min erindring, og jeg har en meget klar idé om, at jeg skal bo der engang… Men nu må vi se 🙂

D. 1. januar satte vi os på flyvemaskinen og fløj 8 timer over Atlanten. Det var helt vildt syret at sidde dér med sin elskede familie med 8 max-pakkede kufferter i lasten indeholdende (stort set) hele vores liv. Det har været en vanvittig proces at minimere alle vores ting til 8 kufferter! – Men efter lidt research om priser på containerplads – og det fact, at alle vores ting er “småbørns-ting”, der enten har været tisset på eller kastet op på (der findes ikke mange kvadratcentimeter i vores hjem, som Vitus IKKE har kastet op på…) – så havde vi egentlig ikke lyst til at bruge penge på at få sejlet nogle ting til NYC. Så vi har solgt alt det, der kunne sælges, og købt nyt. Faktisk har jeg det præcis, som da jeg flyttede hjemmefra første gang – alt er nyt og KUN fra Ikea! Det er skrækkeligt men helt igennem funktionelt – og det må være DET, der tæller lige nu. Det skal fungere – ikke være for dyrt, og så er det i grunden slet ikke vigtigt, om noget koster så eller så meget – om det er der eller der fra – vores mission er en del større og meget vigtigere. Screw the rest 🙂

Vi landede ret sent – ikke nok med at vores fly var 2,5 time forsinket – det var i forvejen et aftenfly, så vi satte først vores ben på amerikansk grund omkring midnat. Heldigvis gik turen igennem pas-og customkontrol virkelig hurtigt og smertefrit. Vi fløj igennem, og jeg lyver ikke, hvis jeg siger, at det tog os under 30 minutter at komme fra flyet og ud til vores taxa. Helt fantastisk – specielt med to små børn OG otte giga kufferter under armen 🙂 Kim så voldsomt morsom ud med sine to overfyldte bagagevogne, og jeg har uden tvivl lignet en, der levede livet farligt med TO unger siddende på et kæmpe bjerg af kufferter. – Men vi klarede det og kom helskindet igennem.

lufthavn

Kim der balancerer kufferter med chassé og det hele 🙂

Det var FEDT at træde ind ad døren til lejligheden for første gang. Virkelig! Jeg har været så umådelig spændt på, hvordan det nu ville føles at stå i vores nye hjem. Hvordan ville ungerne tage det? Hvad ville jeg selv tænke, og ville ungerne nu føle sig trygge eller ville de være totalt overvældede? Jeg har (selvfølgelig) haft et hav af spørgsmål susende rundt i hjernen, og – ærlig – jeg har været meget nervøs omkring vores kommende bolig. Det har været en meget sær situation ikke at have været med i jagten – ikke at have kunnet fornemme de forskellige lejligheder, så jeg var mildest talt MEGET lettet, da jeg trådte ind ad døren og bare syntes, det var SÅ fint! Men allervigtigst var det, at ungerne bare opførte sig som om, de havde boet her i flere år! De var fuldstændig upåvirkede af at have fløjet i 7 timer og havnet i byen, der aldrig sover – de var bare glade, nysgerrige og SÅ søde at observere. Dét var et af mine lykkeligste øjeblikke – at se mine unger SÅ tilfredse og tilpasse til trods for den enorme forandring, de befandt sig i. Heldigvis er det fortsat lige siden – børnene elsker vores nye hjem – også selvom det ikke indeholder i nærheden af den mængde legetøj, de havde i Danmark… Endnu 🙂

view

Børnene ser solen stå op den allerførste gang i deres nye hjem

De første par dage (heldigvis ankom vi fredag – så vi havde et par dage at falde til i, før virkeligheden indhentede os…) brugte vi på at undersøge området. Her er helt enormt hyggeligt! Vi bor ca 5 minutters gang fra Hudson River, hvor der er et hav af skønne legepladser. Der ligger også en legeplads lige uden for vores hoveddør, og Sofias skole er i bogstaveligste forstand “next door”. Det skønneste supermarked er 2 minutter væk, og så er der ellers cafeer, restauranter og alt muligt hyggeligt over det hele. Jeg synes, her er så rart, trygt og spændende. Selvom vi bor på Manhattan, føles det ikke så ekstremt som det måske lyder… Det er svært at forklare, men TriBeCa (vores område) er fyldt med børnefamilier, og knap så meget stress, som der ellers kan være på Manhattan. Selve bygningen vi bor i er relativt ny og moderne – og selvom jeg, som også skrevet i tidligere indlæg, drømte om et rigtig originalt loft med charme og sjæl, er jeg egentlig rigtig glad for dette sted. Der er en masse forskellige services, der gør livet nemmere, og da Kim forventer en del dage i andre byer, er det rigtig rart for mig, at alt er nemt og bekvemt 🙂 Vi har fx et stort ude-areal, som bliver skønt til foråret/sommer, vi har pool, dørmand 24/7 og post- og pakkecentral. Der er også et legerum og et business-rum, hvor Kim kan arbejde, når han arbejder hjemmefra. Disse ting gør på en måde lejligheden lidt større – det er super fedt!

svøm

HER kommer vi til at tilbringe mange timer 🙂

Sofia startede i skole mandag d. 4. januar, og jeg skal være fuldstændig ærlig og indrømme, at jeg VIRKELIG syntes, det var hårdt. Puha – jeg får stadig helt tårer i øjnene, når jeg tænker på det, men hun var simpelthen SÅ tapper og SÅ sej, den lille skat. Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig – måske at hun lige skulle hilse på den første dag, og måske være der i et par timer anden dag SAMMEN med mig, men åh gud – der blev jeg klogere… Allerede efter 5-10 minutter den første dag blev jeg bedt om at tage afsked, og jeg måtte efterlade Sofia med dirrende hage – i en klasse med 15 fuldstændig fremmede børn – sammen med en lærer, der ikke forstod hende… Hold nu KÆFT, det var hårdt, og selvom Sofia virkelig – VIRKELIG tog det pænt, så kunne jeg næsten ikke hænge sammen… Heldigvis måtte jeg hente hende i frokostpausen – fra 11.30-12.15, hvilket var rigtig rart OG vigtigt! Det gjorde jeg så hele ugen – altså hentede Sofia i frokostpausen, og egentlig gik den første uge rigtig fint. Hun synes, det er enormt svært at sige farvel om morgenen, men hver gang jeg kommer for at hente hende, er hun glad og i godt humør… Det skal nok blive godt – og selvom det SELVFØLGELIG er super hårdt så længe, hun ikke rigtig forstår sproget og kan gøre sig forstået, vil det være hårdt, men damn – hun lærer hurtigt. Det er dybt fascinerende, og jeg ved med mig selv og mit hjerte, at det bliver rigtig godt… For sørensen – hun er jo ikke blot startet i skole – jeg mener, hun kom jo lige fra børnehaven i Danmark – hun er også i et land, hvor hun ikke taler sproget. STOR omvæltning, så der bliver brugt en del kroner på diverse bestikkelsesgaver – lidt belønning skal der altså til. Klogt eller ej – det vil jeg s**** på 🙂

tur

Sofia og mor i New Yorks vintersol

Lige nu leder jeg efter næste feriedestination – vi er blevet enige om at give os selv en tur i marts/april, og nu hedder det jo ligepludselig ikke Mallorca længere. Vores Mallorca er skiftet ud med Bahamas, Puerto Rico, Dominikanske Republik etc etc – DET er jeg ret vild med 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

F*%# jeg savner hverdagen!