Jeg sidder og ser DR2s dokumentar “Død over Downs”. Den gør umenneskeligt stort indtryk på mig. Den får mig til at tænke… – Får mig til at reflektere over livet og over samfundets normer og regler. “Hvis man vælger nakkefoldsscanningen, vælger man også, at man vil af med barnet, hvis der er noget galt…” Citatet er fra en mor, der valgte en abort, da hun fandt ud af, at hendes kommende barn havde Downs… Jeg synes, det er et skrækkeligt dilemma, og jeg kan slet ikke sætte mig ind i det valg, man som forælder står med, hvis scanningen viser, at ens kommende barn har Downs… Vi valgte – med begge børn – at få en nakkefoldsscanning… Mest af alt for at få lov til at “se og høre” vores kommende barn og få vished om, at barnet havde det godt. Egentlig havde jeg ikke gjort mig særlig mange tanker...