Godt nytår! DET håber vi...

SURPRISE, 40 år og slowjuice

Ja, det er altså ikke mig, der er blevet 40 år! Min mand har i dag rundet det enormt skarpe hjørne, men jeg trøster mig ved, at han stadig får bumser som en teenager – måske han er lidt teenager inderst inde – se selv billedet 🙂

IMG_5227

Vi havde aftalt, at der ikke skulle ske det store. – Økonomien er – desværre – ikke lige til en stor fest, men helt ærlig!! – 40 år skal altså fejres, så jeg havde – uden min mands samtykke – arrangeret en lille surprise-fest. Folk skulle mødes kl 16.30, hvorefter de i samlet flok skulle komme og banke på. Jeg skulle stå klar med kamera og forevige hans overraskede fjæs 🙂 Alt gik efter planen, og han lignede en, der blev glad – se selv 🙂

IMG_5218

Vi havde en skøn aften med masse af sushi og hvidvin – mine forældre havde taget en ordentlig røvfuld sushi med fra Sticks ‘n Sushi, og præsentationen i sig selv er totalt overdådig! Jeg havde ikke inviteret så mange – blot nærmeste familie og to vennepar. Ungerne hyggede og min søde mand blev både glad og overvældet. – Præcis som jeg havde håbet og ønsket.

IMG_5224

Om 5 minutter skal jeg afsted for at hente en gave, som jeg har givet os begge… Vi skal på en 3-dages juice-kur… Egentlig er jeg en smule nervøs for forløbet! Normalt bliver jeg sur og tvær, hvis jeg ikke kan få lov til at spise præcis, hvad jeg har lyst til… På den anden side, bliver jeg nødt til at tage mig sammen! Jeg er endnu ikke kommet af med de sidste kilo efter min graviditet med Vitus, og det er sgu – ærlig talt – lidt pinligt… Tiden er inde til at komme tilbage i form – både fysisk og mentalt, og jeg tænker, at sådan en skøn juice-kur kan hjælpe mig lidt på vej… En fantastisk kvinde – også fra Bornholm – Julie Houmann, som jeg har spillet mange badminton-kampe mod i de ufattelig unge år, har netop startet firmaet Slowjuice, og jeg glæder mig helt vildt til at smage de skønne juicer.

Kim er med for at give mig moralsk støtte… Wish us luck! Vi ses på den anden side 🙂

2 kommentarer

  • Sanne Mouritsen

    Stort tillykke med manden. Maden ser super godt og godt du har nogle gode forældre. Kuren skal nok være sagen og ellers tager I nogle dage efter 5-2 kuren det hjælper. God fornøjelse fra Bornholm

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte

      Tusind tak for din hilsen kære Sanne. Rigtig godt nytår til dig og dine. Stort knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Godt nytår! DET håber vi...