Jul, snot og søløver…

1. søndag i advent! Det er lidt vildt, og selvfølgelig var vi overhovedet ikke klar, og selvfølgelig var der intet, der mindede om jul! – Det er der nu! En hel masse faktisk, og – oveni købet – har Sofia være på tur med sin far, onkel og kusine til Tivoli, hvor de skulle se et jule-teaterstykke. Så på mindre end et halvt døgn, kom vi alle i julehumør… Eller noget…

I formiddags hyggede ungerne med indholdet af den støvede julekasse, som har stået i kælderen siden sidste år. Den lugtede faktisk ret dårligt og gemt, men nu er tingene spredt ud over både køkken og stue, så lugten er enten forsvundet, eller også har vi vænnet os til den…

For 2 dage siden løb Vitus ind i en gigantisk forkølelse. – Uden tvivl en alvorlig satan, som faderen har slæbt med hjem fra den “virkelige verden”. Jeg husker tydeligt, hvordan det var før i tiden, når Vitus var forkølet… – Han brækkede sig konstant! – Kunne ikke sluge en eneste klat snot uden at få bølger af brækfornemmelser, var enormt medtaget, og var under konstant observation af angst for, om han skulle få noget snot eller slim i den gale hals… Sådan er det næsten også nu! Men denne forkølelse er bestemt også noget af det værste, jeg har set! Den startede natten til lørdag, hvor jeg blev vækket kl 4 af de vildeste søløve-brøl. Faktisk har jeg ikke hørt noget lignende før, og på 2 sekunder var jeg totalt vågen! I løbet af de næste par timer, læste jeg alt, jeg kunne komme i nærheden af om søløve-hoste, mens jeg observerede og lyttede til min hostende søn. Hans vejrtrækning var temmelig besværet, men bortset fra at sove utrolig uroligt, gik det egentlig fint. Kl 6 skete der et eller andet. Hans vejrtrækning blev mindre besværet – hans søvn blev roligere, og jeg fik heldigvis et par times ekstra tiltrængt søvn…

Hele weekenden har været fyldt af snot, host og mad enten hostet eller nyst rundt i huset. Sikke et cirkus, men heldigvis har humøret været højt. Næsen bliver mere og mere rød og ru, og under sin middagslur vågnede han pludselig på grund af et hosteanfald, hvor jeg knap nåede at få ham ud af sengen, før han kastede op. Stakkels dreng… Jeg håber inderligt, at det snart stopper, så han kan få ro fra al den snot, OG min hjerne ikke bliver mindet alt for meget om gamle dage… Heldigvis har der også været tid til ballade og smil, selvom snotten har løbet i stride strømme 🙂

Nå, men julen er skudt i gang, og den kan bare komme an! Glædelig første søndag i advent.