Jul, snot og søløver…

1. søndag i advent! Det er lidt vildt, og selvfølgelig var vi overhovedet ikke klar, og selvfølgelig var der intet, der mindede om jul! – Det er der nu! En hel masse faktisk, og – oveni købet – har Sofia være på tur med sin far, onkel og kusine til Tivoli, hvor de skulle se et jule-teaterstykke. Så på mindre end et halvt døgn, kom vi alle i julehumør… Eller noget… I formiddags hyggede ungerne med indholdet af den støvede julekasse, som har stået i kælderen siden sidste år. Den lugtede faktisk ret dårligt og gemt, men nu er tingene spredt ud over både køkken og stue, så lugten er enten forsvundet, eller også har vi vænnet os til den… For 2 dage siden løb Vitus ind i en gigantisk forkølelse. – Uden tvivl en alvorlig satan, som faderen har slæbt med hjem fra den “virkelige verden”. Jeg husker tydeligt,...

Vitus og sproget… Eller mangel på samme!

Vitus’ sprog bekymrer mig. Han har altid været bagud, og vi vidste ret hurtigt, at han bestemt ikke ville være foregangsmand på dét område. Nu, hvor han er 2 år og 5 mdr., taler han meget begrænset og er endnu ikke begyndt at sætte sætninger sammen. Han kan sige en masse forskellige ord – både på dansk og engelsk – og han har en rigtig fin sprogforståelse. Men han bruger det desværre ikke aktivt i hverdagen… Jeg ved ikke, om det engelske spiller en rolle her. Det engelske sprog fylder enormt meget i vores hverdag… – Grundet de mange, mange timer foran en iPad, for overhovedet at holde ham i live, har han set ekstremt mange små engelske film – mest remser og vers om bogstaver, tal og former. Der findes desværre ikke meget på dansk, så huset har oftest været fyldt med engelske ord og sange. Derudover har vi...

Berlin tur/retur… Og et lille besøg på månen :-)

Jeg har været i Berlin! Sikke en skøn tur! 5 tøser, ingen børn, hygge, god mad, shopping og afslapning! Faktisk var det en del mere fantastisk, end jeg havde turdet håbe på! Før afgang fyldte det enormt meget, at jeg skulle være væk fra børnene i 2 dage, men jeg må ærligt indrømme, at jeg NØD det… Selvfølgelig savnede jeg de små banditter, men det var på en god måde… – Og da jeg var hjemme igen, blev det gode savn yderligere forstærket af, at de havde haft nogle dejlige og – selvfølgelig – vellykkede dage herhjemme. Win win 🙂 En veninde og jeg skulle køre derned. Resten af holdet tog flyet. Egentlig ville vi også gerne have fløjet, men da vi skulle booke rejsen, ville jeg gerne have den fleksibilitet, der er forbundet med at have en bil… – Måske jeg blev nødt til at køre hjem af den...

Jeg hjemsøges af en sætning, der har tatoveret sig selv på indersiden af mit kranie…

Jeg tænker ofte over den diagnose, som Vitus har fået. På en måde er den ret nedtrykkende. Den siger, at han har autisme, og at han altid vil have svært ved at interagere med andre samt forstå det sociale samspil. Dét er kernen i autisme. Og det er ved Gud en alvorlig kerne. – Hvis man ikke kan begå sig socialt i denne verden, skal man virkelig stå tidligt op, for at få et nogenlunde velfungerende liv. Det gør ondt at tænke på… Lige bagefter de nedtrykkende tanker, følger andre tanker. Tanker fulde af håb, forundring og forvirring. Mit hoved er somme tider ved at eksplodere. Og noget af det mest frustrerende er, at jeg aldrig vil få et entydigt svar, hvis jeg stiller mine spørgsmål offentligt… Jeg er allerede stødt på en masse forskellige holdninger og overbevisninger. – Og det skal man være klar på, når man åbner munden....

Alenetid med stort A!

Jeg skal til Berlin! – Jeg skal på tøsetur, og det er helt vildt! Vi tager afsted fredag formiddag og kommer hjem igen søndag tidlig aften. Jeg har aldrig været i Berlin, så det – at jeg skal afsted – er vildt på mere end én måde… En ting er, at jeg aldrig har været i Berlin! De fleste jeg kender – som har været der – siger, at det er en absolut fantastisk by med alverdens seværdigheder og andet godt. En anden ting er, at jeg skal være sammen med nogle skønne tøser fra morgen til aften – lækker mad, god vin og hygge. MEN det vildeste er og bliver, at jeg skal være væk fra de allervigtigste, allerhøjest elskede små mennesker!! DET er vildt. Det har jeg ikke prøvet før – højest én overnatning, og det har været rigeligt… Men selvfølgelig skal jeg afsted, og selvfølgelig glæder jeg...
Older posts