Orden i kaos

Fødselsdag, fremmede børn og forundring

Beundring, forundring og lykke? Tre ord der beskriver, hvordan jeg har det i dag!

I dag har vi fejret Sofias fødselsdag. Hele børnehaven var inviteret, og klokken 10 åbnede vi døren for 12 små, våde mus og tre pædagoger. Vitus stormede ud til døren. Han var nysgerrig og ville se, hvem der kom ind ad døren. Han stoppede og kiggede på dem alle med store øjne. Han stod længe og observerede, mens de tog deres våde tøj af?

Forud for dagen var gået en minutiøs planlægning. Der var meget at tage hensyn til! En ting var selve fødselsdagsfesten ? lækker mad, kager, slikposer osv. – Sofia skulle have den bedste dag, og selvom den del af arrangementet jo egentlig burde fylde mest, var det en helt anden del, der havde optaget mig mest… Vitus skulle have en god oplevelse!

?Det er vigtigt, at du hele tiden har et øje på Vitus. Husk at fornemme, når det bliver for meget for ham? Læg mærke til hans signaler – der er jo trods alt næsten 15 larmende unger? Tag ham hellere med ud fem minutter FØR, det bliver for meget ? vi skal i hvert fald ikke krydse hans grænse?? Tanker om Vitus? reaktion på Sofias fest havde fyldt meget i dagene op til. Vi anede reelt set ikke, hvordan han ville reagere, så det var selvfølgelig vigtigt, at vi var klar til at håndtere forskellige scenarier. Vi havde aldrig haft så mange børn i huset på én gang. Vi kunne kun have en idé om, hvordan det ville gå?

Vitus’ grænse blev aldrig overskredet! Han havde den mest fantastiske dag, hvor han både boltrede sig i sofaen med totalt fremmede børn. Han legede med klodser – delte sine klodser med andre og gik hånd i hånd med en af Sofias veninder, som ret hurtigt fik et godt øje til ham (og omvendt). Han NØD hvert sekund? Han nød det så meget, at jeg flere gange måtte tage mig selv i at stå der – lige rundt om hjørnet for at holde øje – med tårer i øjnene… Sofia nød det lige så meget – dagen var fuldstændig skøn med alt, hvad hun havde drømt om.

Det var virkelig unikt at være vidne til! Flere gange måtte jeg knibe mig selv i armen ? det var bare så kært! Samtidig med at alle disse skønne hændelser udspillede sig for mine øjne, kørte min hjerne på højtryk? Der var mange ting, der ikke gav mening… Nyder man virkelig så åbenlyst noget, der er så uforudsigeligt, kaotisk og nyt, når man har autisme?! Går man virkelig rundt med en fremmed pige i hånden, og deler man bare sådan uden videre sine klodser med en dreng, man aldrig har set før?

Jeg grubler… Jeg tænker… Jeg forsøger at skabe mening… Men når alt kommer til alt, må jeg blot IGEN konstatere, hvor ualmindelig vigtigt det er, at jeg husker at se på mit barn? Husker at være lige der i nuet sammen med ham, fornemme ham og blot nyde det, livet serverer. Jeg skal ikke tænker så meget over, hvordan han burde opføre sig, og hvad hans diagnose burde betyde… Men det er svært. Rigtig svært… Og igen melder irritationen sig over vores kasse-fikserede diagnosekultur. – Tænk hvis jeg en dag afskærer os – vores lille familie – fra en vidunderlig oplevelse, fordi Vitus ikke BURDE kunne håndtere en given situation på grund af sin diagnose… Det må ALDRIG ske…

Det skete ikke i dag, og gud hvor er jeg taknemmelig for det!

Skriv en kommentar

  • Pernille

    Hvor er det bare fantastisk læsning:-) og så rigtigt, ikke at være så kasse fikseret. Tror virkelig ikke Vitus ku drømme sig det meget bedre. Så ressource stærke og kærlige forældre. Du forstår at fremhæve det vigtige, nemlig at se og mærke sit barn uanset diagnose eller ej:-) tak for en dejlig oprigtig og ærlig blog – det er sejt Ditte. Og så håber jeg da snart vi ses:-)
    God weekend:-)
    Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte

      Kæreste Pernille – tusind tak for dine søde ord. Betyder meget… Jeg håber også rigtig meget, at vi snart ses! Stort knus til jer alle

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Ej Ditte, hvor lyder det bare som verdens dejligste dag – jeg forestiller mig at I går i seng i aften med et stort smil om munden og troen på at alting nok skal gå ❤️ Og tillykke med Sofia, og tillykke til dig og Kim for, tydeligvis, at være de allerbedste forældre til lige præcis jeres børn, de er heldige ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Seje, seje Vitus – dejlig læsning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Orden i kaos