Alenetid - også vigtigt

Puslespil og tumleleg

Når jeg somme tider sidder og kigger på Vitus og Sofia, når de leger, fyldes jeg med en enorm varme og glæde. Jeg elsker at observere deres samspil, og har – selvfølgelig – et yderst øget fokus på netop dette, efter vi fik diagnosen. Men jeg fyldes også med et hav af spørgsmål… Jeg undres, jeg analyserer, jeg forsøger at konkludere, og så glædes jeg igen…

Vitus kommer stormende hen til Sofia, mens han meget insisterende og højlydt giver udtryk for, at han vil i kontakt med sin søster. Han rækker hånden ud, og viser Sofia, at han vil have hende med. Hun tager – som oftest – hans hånd, og han løber med fuld fart ind i den anden stue. Her kravler de begge op i sofaen, og – stadig med hinanden i hånden – hopper de ned på den madras, vi har liggende foran vores sofa, og deres to kroppe omringes af en masse puder. De griner og tumler rundt. Kims og min øjne fyldes med tårer, mens vi står og nyder deres leg. Efter diagnosen tænker jeg ofte – kan man virkelig det, hvis man er autist? Er man virkelig så opsøgende i forhold til andre børn, og får man virkelig så stor glæde ved at lege med andre? Jeg tænker og tænker, og ja… Det gør man jo nok, konkluderer jeg…

Ofte sidder Vitus og Sofia og begraver sig i puslespil. Sofia forsøger sig systematisk frem, og er efterhånden ganske god til at lægge puslespil. Vitus er fuldstændig eminent – han har den vildeste – og sikkert meget autistiske – fotografiske hukommelse, og han lægger uden problemer tre puslespil bestående af 25 brikker hver – også selvom de 75 brikker er totalt blandet sammen fra start. Han elsker det, og jeg fascineres hver evig eneste gang af hans puslespils-kompetencer. Sofia beder ham ofte om hjælp, og der sidder de så – de to små skønne børn på henholdsvis to og tre år – og skiftes til at lægge en brik. Gør man virkelig det, hvis man har autisme? Er man virkelig så god til at indgå i en – på sin vis – sofistikeret samspilsleg, hvor man skiftes til at være den aktive? Ja… Det kan man jo nok, tænker jeg så og kigger beundrende videre på mine to dejlige børn.

 

Annonce

Leder du efter en hængekøje eller en hængestol? Besøg denhaengekoje.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alenetid - også vigtigt