En lille, grim UUNDVÆRLIG ske

Vitus spiser stadig på samme måde… Ganske deprimerende, men en kendsgerning. Hans små læber spredes lige akkurat nok til, at jeg kan få skeen ind. Det tager mig alt imellem 5-15 “skefulde” at læsse ET sølle gram af i munden på ham. Hvis vi er heldige, spiser han 3 gram pr. minut – oftest kun 2… Igennem de sidste 1,5 år har vi opbygget en helt speciel – nærmest neurotisk – konstellation omkring måltidet. Egentlig meget forståeligt, da vi konstant har været interesserede i at optimere, så Vitus ikke skulle sidde stille i sin stol alt for længe af gangen… Mange metoder er blevet testet… Mange smage… Mange konsistenser… Mange skeer… For mig er der kun EN ske, der fungerer, og på en eller anden måde har antallet af lige præcis DEN ske været stødt faldende i løbet af de sidste 1,5 år! Jeg ved ikke, om jeg i gennemsnit...

De dejlige små beskeder…

Det er ikke så let at huske hinanden – som kærester – når man går igennem en hård og krævende tid. Egentlig var det allerede svært, da vi blot havde Sofia, men to børn betyder helt sikkert dobbelt op… Hvis ikke mere! Derfor betyder det også ekstra meget, når der dumper en uventet dejlig besked ind fra min kære mand… Ikke fordi jeg betvivler det, han skriver, men alligevel… Sådan en besked går selvfølgelig lige i hjertet – den giver tro, håb og en masse gå-på-mod. Tak skat – jeg elsker dig og tak for din evindelige støtte og hjælp… For lige at fuldende dette kærligheds-pjattede indlæg, bliver jeg nødt til at vise et billede fra vores magiske bryllupsdag tilbage i 2011. – Vi skal nok klare det hele – det ved jeg bare! Vi bliver kun stærkere, og alt ved vores forhold bliver konstant mere og mere meningsfyldt.

Når børnene leger… Og lidt billeder

Jeg har længe været dybt fascineret af Vitus, når han leger. Hans hjerne er virkelig – sikkert meget autistisk – men også ekstremt spændende! Han har den mest fotografiske hukommelse, jeg nogensinde har set hos en 2-årig, og Sofia får totalt baghjul, når det drejer sig om bogstaver, tal, former, farver og puslespil. Han kan alfabetet både på dansk og engelsk, tæller til 20 – selvfølgelig også både på dansk og engelsk, og så kan han et utal af former og farver. Jeg har før beskrevet hans puslespilsevner, og de er sådan set uændrede bortset fra, at det keder ham en smule for tiden… Han får dem ikke rigtig lagt færdig, før han mister interessen. Det nye er nu, at han har alle sine brikker oppe på sofaen – ofte 2-3 spil á 25-30 brikker – og så lægger han selve puslespillet nede på gulvet. Det er fuldstændig skræmmende og...

Er jeg blevet tosset?!

Jeg tror, jeg er ved at blive tosset! Jeg tænker over ting, som jeg aldrig har tænkt over før, og nogle gange kan jeg mærke, at jeg decideret har skiftet holdning på bestemte områder i løbet af de sidste par uger… Hvis jeg hæver mig op i helikopteren og kigger ned, kan det se lidt skræmmende ud. Men i bund og grund har jeg nok bare taget et par af mine skyggeklapper af og ser verden på en ny måde. Jeg er begyndt et tænke enormt meget over, hvad jeg og min familie putter i munden… Jeg sætter mig grundigt ind i varedeklarationer, og jeg sammenregner – nærmest på fanatisk vis – Vitus’ kalorieindtag… Jeg kan snart alle ingrediensernes kalorieindhold uden ad… – Det er sgu ikke normalt, men egentlig meget praktisk nu når det har en betydning for min hverdag… Jeg sætter mig ind i, hvad E-numre egentlig betyder...

Mor men også lærer og træner…

Hjernen er en imponerende størrelse! Det har jeg selvfølgelig altid vidst, men egentlig ikke tænkt så meget over før… Jeg tænker lidt mere over det nu. Med en autisme-diagnose følger også en anderledes hjerne. Rigtig unfair, men desværre en realitet… Jeg kan huske, at jeg – da vi fik diagnosen – tænkte enormt meget over det med hjernen… Hvornår begyndte Vitus’ hjerne at udvikle sig anderledes? Og hvorfor? Ville man kunne se det på en scanning – ville det være en decideret hjerneskade? Ville man kunne træne hjernen op igen, præcis som man har læst om med mennesker, der fx får en hjerneskade senere i livet? Mange af spørgsmålene kunne jeg ikke få besvaret under vores møde… Måske var Vitus’ hjerne allerede blevet anderledes inde i min maven… Måske var det sket under fødslen… Måske var det først efter fødslen – måske han blev født med anlæg for autisme og...
Older posts